Landslejr

Vi var på FDF-landslejr i går, ungerne, min søster og jeg. Vi skulle ned og besøge den ældste niece som er på Seniorlejren som også kaldes Mundus.

Vi startede hjemmefra lidt over klokken ti, og havde lidt mere end 1½ times kørsel før vi var fremme ved Julsø, som ligger lige ved siden af Himmelbjerget.

 Vi ankom til lejren , fik betalt for ophold - det kostede 40 kr., for en bilfuld og så havde vi også betalt for alle dagene - billigt må man sige, derefter begav vi os ud på en længere gåtur op i Seniorlejren, hvor niecen kom os i møde - og vi havde ikke fortalt hende på forhånd, at vi havde hendes mor med, så det var en glædelig overraskelse for hende.

Hun viste os rundt i seniorlejren, som viste tydelige tegn på at det er trætte teenager der bor der. Træthed, sløvhed og deres helt egen stil i dekorering af FDF-skjorter. Niecen skulle spise kl. et, så vi fandt et skyggefuldt træ, hvor vi satte vores medbragte klemmer til livs. Senere mødtes vi med niecen igen for at sige farvel, hvis vi ikke løb over hende igen - hun skulle ud på løb, og vi ville rundt og se lejren.

Så gik vi ned mod hovedlejren og det er altså en lidt længere affære end vi havde regnet med - men pyt vi fik dagens motion.

Vi var ovre i den nordjyske afdeling for at se om vi kunne finde datterens gruppe, og det gjorde vi - den var dog næsten tom, for også her var de ude på aktiviteter, men de to tilbageværende ledere bød på en kop kaffe.

Så gik vi en tur ned på torvet, hvor der er cafe, posthus, bank, butik også videre. På vej derned, blev vi ringet op af niecen, som gerne ville mødes med os igen, for de holdt pause fra løbet. og hende fangede vi så på torvet. Så var vi i butikken for at shoppe, datteren og jeg købte pins.

Mens vi sad på torvet og hyggede os, blev niecen ringet op af hendes far. Han og min yngste niece var nede ved søen, lige ankommet i kajak. Vi var ellers på det tidspunkt ved at overveje at bevæge os hjemad, men blev enige om at vi lige ville hilse på dem. Det var hyggelig - min søster bor ikke sammen med mine niecers far mere, men de kan altså godt tåle at se hinanden, heldigvis for pigerne.

Så igen på en lang travetur tilbage til bilen og lidt over syv landede vi i det nordjyske efter en dejlig dag.

Desværre blev jeg noget forbrændt af solen, selvom jeg forsøgte at passe på.