Vi krydser fingre.

Tiden flyver fra mig lige nu, jeg går på kursus og det sluger min tid.

Sønnen, som har Aspergers syndrom, er på vej til at bliver en ansvarlig og målrettet ung mand, Når jeg kigger et års tid tilbage, var han ved at finde sig til rette i sin nye bolig og dengang var det altoverskyggende for ham. Han havde sit dagstilbud på Nordbo og egentlig skete der ikke en masse omkring ham.

Det gør der til gengæld i høj grad lige nu. Da han var hjemme i juleferien, snakkede han med os, om at han kedede sig på Nordbo, han syntes der skete for lidt og manden lovede ham at snakke med hans vejleder ovre på Nordbo. Inden manden overhovedet fik tænkt tanken at ringe til vejlederen, havde sønnen selv taget affære og i løbet af et par uger var han startet i praktik på Nordvirk som er arbejdspladser til mennesker med Autismespektrum forstyrrelser. 2 dage om ugen i 4 uger. Denne praktik er forlænget til midt i maj og udvidet til 4 dage om ugen, for de er rigtig glade for ham deroppe.

På Nordvirk mødte han en ung mand som har gået på Asp-it, som er en IT uddannelse for Aspergere. Han har inspireret sønnen rigtig meget og lige er vi så langt i forløbet at vi går venter på kommunens tilladelse, til at han kan optages på Asp-it, for Asp-it uddannelsesstedet vil gerne have ham som elev - både manden, sønnen og Asp-it folkene mener han passer perfekt til deres uddannelses forløb. Eneste hurdle vil være at hvis kommunen vil have ham ud i et almindeligt ungdomsforløb. Det vil være det værste der kan ske, for det er han ikke klar til.

Den 14 maj starter han i et 6 ugers afklaringsforløb, og han glæder sig. Han snakker meget om at læse videre og hold nu godt fast, han snakker endda også om at få en kæreste med tiden.

Jo efter en svær barndom og en endnu sværere ungdom, går det endelig i den rigtige retning for sønnen og vi håber og tror på at der en dag også er et job til ham derude. For han har evnerne, knægten

Han skar sig....

Så gik den ikke længere med at holde sig borte fra Aalborg Sygehus, jeg har ellers undgået det, siden den dag mor sov ind derude.

Telefonen ringede ved halv tolv tiden og det var far i den anden ende. Hmm "fjolset" havde skåret sig i fingeren og han synes det blev ved med at bløde, så om vi ikke kunne køre ham på Skadestuen.

Vi hentede ham og kørte derud og ventede vel små 15 minutter inden vi kom ind. En lægestuderende fik æren af min far og hun mente at de måske kunne nøjes med at rense og pakke fingeren ind, men var alligevel ikke helt overbevist og en anden læge kom og kiggede. Han mente at et par sting ville gøre underværker og så skulle far bedøves i fingeren og der gik en rum tid. Så kom en tredie læge ind og han syede 5-6 sting i fingeren - godt det ikke endte med flere øjne på snitsåret - så var det endt som er korsstingsbroderi :o)

Ved halv tre tiden var vi hjemme igen og far med formaninger om at passe på knive og lignende. Godt at komme væk derfra og ikke skulle efterlade en forælder i en syge seng, som vi plejede når det var mor. Han tog det stille og roligt og lave en masse sjov med lægerne, og man må sige om "den gamle" pylret, det er han ikke.

Nu sidder han sådan, dog er det pegefingeren.

Hurtig udklædning

Når nu man er i konfirmations alderen og der er fastelavnsgudstjeneste i kirken, og der opfordres til at man kommer udklædt.

Hvad gør man så...... ;o)

Joh - man hopper da i sin FDF skjorte og tager afsted.

Billedet er dog fra i sommer.

Held i Uheld

Nogle gange er man bare heldig, selv når uheldet er ude........

Det var min far i går. Han havde et ærinde i Storcentret og sætter sig i bilen og kører derud af. Halvvejs derude - et sted lidt langt fra bebyggelse begynder bilen at lyde underlig.... Han stander bilen, slukker motoren og går ud for at se hvad der er galt. Han åbner motorhjelmen og kigger ned, og i det samme hører han et køretøj standse lige bag ham.

Der holder en Falckbil og falckmanden tilbyder sin hjælp - hvem sagde man ventede længe på Falck, nogle mennesker (læs min far) gør i hvertfald ikke :o)

Da min far i forvejen har falck-abbonnement, var der heller ingen ben i at få dem til at transportere bilen hen på hans foretrukne værksted.

Bilen er nu på værksted og skal være der til tirsdag, han har så fået en lånebil så længe. En gammel afdanket Ford Escort som - i øvrigt har tilhørt mine forældre, inden de skiftede til den nuværende.

Så hans gamle bil er kommet hjem på besøg - et besøg der også fortæller at det ikke var i utide at skifte bil :o)

Onsdagsforvirret

Forvirret, jo for hele dagen i går, var jeg overbevist om at det var onsdag.
Så det var altså lidt af en chok, at opdage at det "kun" er onsdag i dag. Hold da op hvor er der længe til weekenden :o))

En baby mere

Så er næste baby kommet til famlien, mandens nevø og hans kæreste har fået den yndigste lille pige med 10 fingre og 10 tæer - datteren og jeg har selv talt.

Hun ankom fredag morgen og lørdag formiddag var datteren og jeg på en kort barselsvisit, for at se vidunderet, som skal hedde Luna, hun var ved at blive skiftet da vi ankom og var noget utilfreds med tilværelsen, men med tør ble og rent tøj var hun klar til at kigge på verden med STORE øjne.

Manden og sønnen har stadig barsels visitten til gode og den må vente til de kommer hjem til dem selv, får ro på og er klar til at få gæster. Det var vel også mest datteren og jeg der lige skulle ind og dikke dikke :0)

Barnevognstæppet som faldt i god jord hos Lunas mor.

I telt i snevejr

Sommetider er det en duft, andre gange en lyd, der får os til at tænke tilbage i tiden. Måske er det sneen, der fik mig til at tænke på mine skønne stunder hos min mormor. Vi fik lov være børn, når vi var hos hende.

Mine morfar var Kæmner i en lille kommune, det svarer omtrent til nutidens kommunaldirektør. Det var før kommunesammenlægningerne i 1970 og han var til tider eneste ansatte i kommunen - nogle gang var min mormor ansat halvtids for at hjælpe ham og i nogle år var min onkel også ansat på kontoret.

Men sådan et job fulgte en tjenestebolig og her var indrettet kontor, mødelokale og lejlighed. Mødelokalet var mest i brug, når der var sogneråds møde - jeg husker mest en masse, ældre cigarrygende mænd, som nød min mormors kaffe eller smørrebrød. Dengang var der ikke noget der hed rygeforbud. Tværtimod var cigarerne på kommunens regning, jeg husker der blev anrettet fade med cigarer og cigaretter.

Mødelokalet var et pragtfuld sted at lege, der var masser af gulvplads - der kunne laves rigtig mange sjove ting derinde og en gang overtalte vi min mormor til at rejse telt derinde.......... Jeg kan stadig se hende kravle rund og spænde bardunerne fast til de tunge borde og jeg husker også min morfars hovedrysten da han så hvad vi lavede. :0)

Men vi fik lov og vi havde en rigtig hyggelig dag - udenfor var der sne og måske var det derfor vi fik lov. Teltet var helt nyt og skulle selvfølgelig ikke blive beskidt første gang det var i brug. Mon ikke også min mormor øjnede chancen for at se om teltet var som det skulle være. :0)

Teltet holdt i mange år, manden og jeg arvede det på et tidspunkt - men nåede ikke at bruge det, det var efterhånden blevet så mørt, at bare vi kiggede på stoffet revnede det :0)

Kold, men en dejlig weekend

Det blev så den weekend, hvor far skulle bruge sin fødselsdagsgave fra os. Vi havde givet ham billetter til Håndboldens Final4 i Gigantium. 2 dage med masser af håndbold. Jeg havde "sympati" købt billetter til mig selv, også og vi havde et par skønne dage.

Tak for billetterne sagde han afslutningsvis på dagen, det må vi gentage næste år - jo tak - og så mente han lige at det kunne være han fødselsdagsgave næste år - hmm. :o)

Ellers har vi brugt weekenden fornuftigt med lidt oprydning og rengøring - vask af tøj og andre trivielle gøremål.

Og manden har frosset hele weekenden - lukket døre i et væk, når vi to andre glemte at lukke efter os - desuden er der kommet varme på badeværelses - det sker ikke hvert år skal jeg hilse og sige, så der har været koldt :o)

Sønnens kovending

Jeg har slet ikke fået fortalt at sønnen er i praktik to dage om ugen. Han har sin daglige gang på en dagstilbud for folk med aspergers syndrom og er i de beskyttede omgivelser han har brug for - langt hen ad vejen. For han er begyndt at kede sig, og syntes det var svært at komme op om morgenen, når der ikke var noget der trak ham derover. Der skete simpelthen for lidt.

Han tog en snak med os og manden lovede at hjælpe ham med at snakke med dem ovre på dagstilbudet, så vi kunne finde en løsning. Men vi nåede ikke at snakke med noget før han selv havde taget affære og snakket med hans vejleder. Få dage senere startede han i praktik to dage om ugen på et af deres beskyttede værksteder. Her reparerer de blandt andet gamle pc'er med henblik på videresalg.

Han interesserer sig meget for programmering og det var de glade for på værksteder, de havde nemlig nogle opgaver, som han straks gik i gang med. Nu håber vi det kan føre til mere praktik deroppe og på sigt i retningen af noget it uddannelse for aspergere.

"og ved du hvad mor" sagde han til mig, da jeg ringede om aftenen, den anden dag, han havde været afsted i praktik. "Jeg var ude af døren langt tid før kl. otte, helt uden hjælp og jeg syntes slet ikke det var svært at komme op" Det er i sig selv fantastik, sønnen er om muligt meget mere B-menneske end hans mor. Så ingen tvivl om at han trives i praktikken

Manden har talt med hans vejleder efterfølgende og de var meget imponeret af hans initiativ. Der er vi i høj grad også. Han udvikler sig stille og roligt i den gode retning.

Startskudet......

er gået, for teenageren skal konfirmeres i maj måned og vi har indledt kapløbet med tiden for at nå at blive klar.

Startskuddet gik overraskende let og et løbet af en time havde vi købt, papir og kuverter til invitationerne. Lak og segl til kuverterne, konfirmationskjole og sko. Det eneste vi var ude for at få fat i var papir, kurverter, lak og segl. Kjolen og skoene var ikke med i planerne.

Teenager med lilla hår.

Lige nu stråler teenageren som en sol, og hun har spadseret rundt i de nye sko, ad flere omgange i løbet af aftenen. Hun virker veltilfreds.