Operation flytning

Er skudt i gang. Nøglen hentes i morgen og så begynder vi lige så stille at få det ældste barn ud af huset.
Han glæder sig, vi glæder os og jeg synes alligevel det er noget underligt noget.
Lige om lidt er vi kun 3 der har bopæl her i huset.

Sne og trafik

Kollegaerne dukker stille og roligt op på jobbet, nogle af dem har haft temmelige lange transporttider for at komme herind. Det værste eksempel er 3 timer. Hun var godt træt af sne - forstår man det :o)) Hørte hende sige for et øjeblik siden, at hun overvejede at købe langrendsski :o))

Jeg brugte 13 minutter, den samme tid som jeg bruger når der ikke er vejret at tage hensyn til. Jeg var heldig med alle trafiklysene indad og busserne var heller ikke i vejen for mig. Ingen kø og god afstand mellem bilerne. Sådan bliver det IKKE i eftermiddag, for der ryger vi lige ud i myldretrafikken.

Lejligheden accepteret

Så er lejligheden beset og den unge mand fandt den i orden.
Vi havde aftalt at sønnen og manden mødtes derovre kl. 12:00 og at jeg kom så hurtigt som muligt. Manden stod dog ude ved vejen og ventede på mig, da lejligheden ikke lige umiddelbart var til at finde.
Det viste  sig at vi skulle igen et port og halvvejs inde i gården var der en trappe op til en svalegang – numrene på dørene var forløbende, men den sidste dør med mystik nummerering gemte på en korridor. I den korridor var den sidste dør så indgangen til sønnen nye lejlighed. Kringlet og nej det havde jeg aldrig fundet selv  Så hvis nogen vil stjæle min søn når han flytter, ja så skal de finde ham først.

Lejligheden var dejlig, 36 kvm og med en lille køkken og badeværelse, har han hvad han skal bruge i starten. Vi har fået en fornemmelse af hvor meget der kan være derovre i lejligheden.
Næste punkt bliver så at få pakket og indkøbt de møbler han skal have derovre. Så kommer det store MEN – vejret er jo ikke rigtigt med os
Foreløbig er flytningen programsat til næste weekend – så er det bare at håbe.

Nøgle til låns

I morgen har vi fået lov at låne nøglen til sønnens nye lejlighed af boligselskabet i et par timer.
Så kan vi lige nå at lave et par opmålinger og danne os et overblik.
Og mest af alt – Sønnen kan få lov at se hvor han skal bo fremover.
Tak til Nørresundby boligselskab for at være fleksibel, i har slet ingen idé om hvor meget det betyder for ham at få lejligheden at se – så han kan begynde at få tingene mere på plads inde i hovedet.

Inden vi klager over sneen

Så tænk lige tilbage……
Billedet nedenfor er fra 2007, i vinterferien – hvor vi sneede inde. Billedet er dog fra mine forældres daværende indkørsel.
Så den smule der er kommet nu her hos os, skræmmer slet ikke.

Uden mobil

Så har man lige lagt mobilen ude på jobbet. Jeg opdagede det da vi var halvvejs hjemme og bestemte mig hurtigt til en aften i fred og ro fra mobilen :0))
Nu ligger den der inde og kl. 6:30 går alarmen på mobilen første gang – håber ikke det skræmmer livet af noget :0))

Travlhed.

Ind mellem løber tiden afsted med fuld kraft og det er hvad der sker her i huset lige i øjeblikket, vi har alt for mange jern i ilden.
Travlt på jobbet, forberedelse af operation “Flytning af søn”, diverse julefrokoster der begynder at trænge sig på – har dog meldt fra til den på mit job på fredag, vasketøjskurven er svømmet over og resten af huset trænger gevaldigt til en husmors blide hånd.
Pga af sønnens handicap, aspergers syndrom, hænger hele flytning på vores skuldre. Han hjælper dog i det omfang, han kan overskue.
Så taler vi slet ikke at om det værelse sønnen forlader og som datteren skal overtage. Det skal males og der skal slibes gulv og det hele skal helst ske med det samme, hvis det står til den unge dame...
Jeg vil slet ikke tænke på at julemåneden er lige om hjørnet.

En god lytter

Nogle gang har man brug for et øre, der lytter til det ævl man hælder ud af munden. Sådan en fandt jeg her i aften midt i Gigantium i mellem 3.000 mennesker.
Hun lyttede og forstod. Pludselig var problemerne ikke så store.

Halv dag arbejde...

Det er hvad jeg har idag, om en halv time går jeg hjem.

Jeg havde egentlig en aftale med nogle veninder om en hyggeeftermiddag inde i Aalborg idag, men sygdom og andet afbud, har reduceret flokken til 2 så vi har udsat det til de andre kan igen.

Så i stedet for tager jeg hjem og kigger på mit vasketøj - og beslutter så der efter om jeg vil gøre noget ved det :o) Nå det ender nok med at jeg gør noget ved det.

Ellers har vi nok om ørene, sønnen har fået lejlighed og det skal pakkes, indkøbes, aftales, besluttes og ikke mindst planlægges. Han har meddelt at han flytter den1. december, og det er der jo i grunden ikke så længe til.

Vi har mødt hans kontantperson, der hvor han kommer til at bo og hun lyder som en vi kan få et godt samarbejde med.

17 år, snart

Lørdagen står på fødselsdag hos yngste niecen, hun fylder 17 år. Dog er det først på torsdag hun fylder år, men vi fejrer hende med boller og kagemand i eftermiddag.
Tiden går stærkt, jeg husker stadig den dag hun født, mest fordi en punktering af bilen, var skyld i at vi fik en noget forvirret dag. Men vi nåede da ind og fik vidunderet at se – mine to niecer var så ens som tvillinger da de blev født, og det er på trods af at der er 3 år mellem dem. Kun deres mor kan kende forskel, når vi kigger billeder fra dengang. Jeg har hendes mistænkt for at kunne se det på deres tøj :0))