På tærsklen til 2009 kan vi begynde at tænke fremad..... Vi har en aspergersøn, som er blevet 18 år i det forgangne år. Han har skiftet skole og modner ganske, ganske langsomt og han er i det stille begyndt at snakke om at flytte hjemmefra.
Som mor må jeg erkende at det er svært at slippe ham, for han er vel ca. 5 år bagud i udvikling på nogle punkter og mit beskytter instikt er stort. Jeg vil jo så gerne beskytte ham lidt endnu.
Men jeg må også erkende at mine kræfter ikke rækker ind i himlen. Jeg kan heller ikke bliver ved at tilføre ham nye impulser. Han må nødvendigvis ud i livet og lære af andre.
Heldigvis er der mulighed for bostøtte til unge mennesker som ham, og et sådant tilbud skal være velkommen i løbet af det næste års tid. Måske vil det være sundt for både ham og os, at han kommer hjemmefra og begynder at tage fat på det begyndende voksenliv.
1. januar 2009
Heldet var dog med mig.
Godt nytår til alle.
Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften i gode venners lag. Vi hyggede os med god mad og det blev til en enkelt brætspil "Danmark" i løbet af aftenen - og gæt hvem der vandt :-D
Det held jeg samlede her, skulle det vise sig at jeg fik brug for senere på natten.
Vi skålede behørigt i champagne, da klokken sneg sig ind i det nye år og vi sang med på vær velkommen og de harnisk klædte kæmper, og så skulle vi ud og se på skyderiet.
Netop i år havde jeg snakket om, at vi voksne vist også burde tænke på at have nytårsbriller på under skyderiet - men det blev ved tanken.
Jeg kunne ikke finde mine vanter og både manden og jeg stod på hovedet i bilen, for at se om de var der...... og netop som jeg lukkede bildøren og ville dreje mig for at se skyderiet, kom en raket farende imod mig og kun ganske få centimeter, var der mellem mig og denne skrækkelige tingest. Faktisk så tæt at jeg kunne føle varmen på min kind.
Det kostede lige en tåre af forskrækkelse og brillerne de sidder helt sikker på min næse næste år........ Det rammer altså ikke kun naboen. Det skal lige tilføjes, at jeg ALDRIG i mit liv, har affyret en raket.
Puh for en forskrækkelse.
Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften i gode venners lag. Vi hyggede os med god mad og det blev til en enkelt brætspil "Danmark" i løbet af aftenen - og gæt hvem der vandt :-D
Det held jeg samlede her, skulle det vise sig at jeg fik brug for senere på natten.
Vi skålede behørigt i champagne, da klokken sneg sig ind i det nye år og vi sang med på vær velkommen og de harnisk klædte kæmper, og så skulle vi ud og se på skyderiet.
Netop i år havde jeg snakket om, at vi voksne vist også burde tænke på at have nytårsbriller på under skyderiet - men det blev ved tanken.
Jeg kunne ikke finde mine vanter og både manden og jeg stod på hovedet i bilen, for at se om de var der...... og netop som jeg lukkede bildøren og ville dreje mig for at se skyderiet, kom en raket farende imod mig og kun ganske få centimeter, var der mellem mig og denne skrækkelige tingest. Faktisk så tæt at jeg kunne føle varmen på min kind.
Det kostede lige en tåre af forskrækkelse og brillerne de sidder helt sikker på min næse næste år........ Det rammer altså ikke kun naboen. Det skal lige tilføjes, at jeg ALDRIG i mit liv, har affyret en raket.
Puh for en forskrækkelse.
31. december 2008
På vej mod 2009...
Rundt om i blogland gøres der status over det forgangne år og man ser frem mod det nye.
Jeg ville gerne følge trop, men jeg sidder tilbage med en træls følelse af året der gik og har lidt svært ved at sætte ord på. Forventningen til det nye år er også lidt på nulpunktet lige nu
Heldigvis er den værste krise med min mors sygdom overstået med en god udgang. Men andre ting rumler i mit hoved lige nu og de skal først falde på plads inden min lyst til år 2009 kommer til dagen.
Alligevel skal der altså ønskes godt nytår.
Jeg ville gerne følge trop, men jeg sidder tilbage med en træls følelse af året der gik og har lidt svært ved at sætte ord på. Forventningen til det nye år er også lidt på nulpunktet lige nu
Heldigvis er den værste krise med min mors sygdom overstået med en god udgang. Men andre ting rumler i mit hoved lige nu og de skal først falde på plads inden min lyst til år 2009 kommer til dagen.
Alligevel skal der altså ønskes godt nytår.
28. december 2008
Tillykke med dagen, min pige..
Da klokken rundende 02:47, var det 11 år siden datteren så verdens lys.
En lille pige kom til verden og spredte glæde - det gør hun stadig. :-)
STORT TILLYKKE med de 11 år, min pige.
En lille pige kom til verden og spredte glæde - det gør hun stadig. :-)
STORT TILLYKKE med de 11 år, min pige.
27. december 2008
Ikke julemad...
Menuen i aften står på boller i karry, for datteren fylder 11 år i morgen og det er hende der bestemmer.
Gad vide om vi er de eneste i hele Danmark, som skal have denne ret i aften ?
Gad vide om vi er de eneste i hele Danmark, som skal have denne ret i aften ?
24. december 2008
Det var noget helt andet :-D
For et par år siden fik jeg, som mine andre kollegaer julegave af min daværende chef.
Jeg takkede pænt for den og tænkte "jeg har hvide duge nok, jeg bruger jo aldrig sådan nogle". Det var en Georg Jensen dug og i grunden en flot gave. Troede jeg ;-)
Gaven, som lå i en æske blev gemt og igår skulle vi til lave juleaftens forberedelser, faldt mit blik tilfældigt på kassen og frem blev den hentet.
Til min store overraskelse viste der sig at være knapper i. Hm tænke jeg, det var underligt - så faldt der et pudebetræk ud og så faldt tiøren. Så nu er sengetøjet vasket, og vi skal sove i den dejligste sengetøj. :-D De gamle hvide duge, som er arvet efter mormor blev i stedet brugt.
Godt jeg sagde tak for gaven og ikke for dugen.
Jeg takkede pænt for den og tænkte "jeg har hvide duge nok, jeg bruger jo aldrig sådan nogle". Det var en Georg Jensen dug og i grunden en flot gave. Troede jeg ;-)
Gaven, som lå i en æske blev gemt og igår skulle vi til lave juleaftens forberedelser, faldt mit blik tilfældigt på kassen og frem blev den hentet.
Til min store overraskelse viste der sig at være knapper i. Hm tænke jeg, det var underligt - så faldt der et pudebetræk ud og så faldt tiøren. Så nu er sengetøjet vasket, og vi skal sove i den dejligste sengetøj. :-D De gamle hvide duge, som er arvet efter mormor blev i stedet brugt.
Godt jeg sagde tak for gaven og ikke for dugen.
22. december 2008
Sønnens risengrød
Vi forbereder juleaften, som skal holdes her. Sønnen er varskoet, om at hans hjælp er tiltrængt.
I morgen er dagen, hvor vi blandt andet skal have skrællet kartoflerne til julemaden. Vi har som tradition risengrød på menuen, da vi jo skal bruge noget til Risalamande. Jeg forslog han i morges at han lavede risengrøden, det mente han absolut ikke, at han skulle.
Her måtte så bruges list kvinde/mor list - for senere på dagen var spørgsmålet til sønnen "skræller du kartoflerne eller laver du risengrøden?" :-D
Sønnen laver risengrød i morgen!
I morgen er dagen, hvor vi blandt andet skal have skrællet kartoflerne til julemaden. Vi har som tradition risengrød på menuen, da vi jo skal bruge noget til Risalamande. Jeg forslog han i morges at han lavede risengrøden, det mente han absolut ikke, at han skulle.
Her måtte så bruges list kvinde/mor list - for senere på dagen var spørgsmålet til sønnen "skræller du kartoflerne eller laver du risengrøden?" :-D
Sønnen laver risengrød i morgen!
17. december 2008
December julekalender hygge
December er måneden, hvor jeg til en julefrokost for 25 år siden, lærte manden min at kende og meget er der sket siden.
Vigtigst er vores dejlige to børn - den ene er et langt skur på 18 år og den anden en pige på 10 snart 11 år (vigtigt at få med) To meget forskellige børn, i højde og drøjde, væremåde. Dog ikke i udseende - man ser tydeligt at de er søskende. To dejlige unger, som heldigvis også trods aldersforskel og andre forskelle, tydeligt nyder hinandens selskab.
Lige nu sidder de begge foran skærmen og nyder en af december glæderne - Julekalender. Den store husker den fra sidste gang den blev sendt og har en gang imellen en smule svært ved, IKKE at fortælle lillesøster hvad "hemmelighederne" i julekalenderen er. De hygger sig og det samme gør moderen ved synes af dem :-)
Vigtigst er vores dejlige to børn - den ene er et langt skur på 18 år og den anden en pige på 10 snart 11 år (vigtigt at få med) To meget forskellige børn, i højde og drøjde, væremåde. Dog ikke i udseende - man ser tydeligt at de er søskende. To dejlige unger, som heldigvis også trods aldersforskel og andre forskelle, tydeligt nyder hinandens selskab.
Lige nu sidder de begge foran skærmen og nyder en af december glæderne - Julekalender. Den store husker den fra sidste gang den blev sendt og har en gang imellen en smule svært ved, IKKE at fortælle lillesøster hvad "hemmelighederne" i julekalenderen er. De hygger sig og det samme gør moderen ved synes af dem :-)
10. december 2008
Grå tåge og hotelophold
Jég sidder lige nu på et hotelværelse i Århus, for i morgen er der en læge på Århus universitetshospital, som skal kigge på det knæ, som har drillet et stykke tid.
Jeg valgte at tage en overnatning, for ellers skulle jeg op før en hvis herre fik sko på, og da jeg ikke er det store morgenmenneske, ville det være totalt uanvarligt at sende mig ud på en køretur på 120 km, kl. l... om morgenen. :-D
Jeg måtte sygemelde mig i morgen, med en forkølelse af rang, feberen har raset i kroppen hele natten og klokken var henad 10-10:30 før det kom bare lidt liv i mig. Men til Århus skulle jeg og turen herned ad var præget at en tågetilstand som mindede om ærtesuppe. Så det tog sin tid at komme herned. Men nu er jeg ankommet og indkvarteret på hotel midt i Århus, med udsigt til en baggård - skidt der er jo allerede mørkt alligevel. Der er heller ikke meget sjov ved at skulle finde rundt i Århus, når feberen vælger at have come back lige på det tidspunkt man har allermest brug for at koncentrere sig - Uh var lige ved at smutte ned at en busgade, men opdagede det i sidste sekund ;-)
Heldigvis er her internet-adgang på værelserne, så tiden slåes ihjel på pc'en. For indrømmet, et hotelværelse er jo ikke det mest opløftende. Nu vil jeg tage mig sammen og trave en lille tur.
Jeg valgte at tage en overnatning, for ellers skulle jeg op før en hvis herre fik sko på, og da jeg ikke er det store morgenmenneske, ville det være totalt uanvarligt at sende mig ud på en køretur på 120 km, kl. l... om morgenen. :-D
Jeg måtte sygemelde mig i morgen, med en forkølelse af rang, feberen har raset i kroppen hele natten og klokken var henad 10-10:30 før det kom bare lidt liv i mig. Men til Århus skulle jeg og turen herned ad var præget at en tågetilstand som mindede om ærtesuppe. Så det tog sin tid at komme herned. Men nu er jeg ankommet og indkvarteret på hotel midt i Århus, med udsigt til en baggård - skidt der er jo allerede mørkt alligevel. Der er heller ikke meget sjov ved at skulle finde rundt i Århus, når feberen vælger at have come back lige på det tidspunkt man har allermest brug for at koncentrere sig - Uh var lige ved at smutte ned at en busgade, men opdagede det i sidste sekund ;-)
Heldigvis er her internet-adgang på værelserne, så tiden slåes ihjel på pc'en. For indrømmet, et hotelværelse er jo ikke det mest opløftende. Nu vil jeg tage mig sammen og trave en lille tur.
5. december 2008
En pæn afsked..
En nær venindes mor døde i mandag og skulle begraves idag. Det var ikke en uventet død, men alligevel er det altid trist når en menneske må herfra.
Jeg tog til begravelse, for min veninde og jeg har haft det venskab siden vi var ganske unge og hun endnu boede hjemme hos sine forældre. Jeg kom meget hos dem og har altid følt mig godt tilpas i deres hjem. Vi unge var altid velkomne der, jeg tror specielt hendes far var glade for vores besøg. Det kunne også ses idag, hvor jeg hilste på flere af de unge som kom i hjemmet samtidig med mig. Så for mig var det en selvfølgelig, at være med til at tage afsked.
Det er samtidig en familie, som har kendt min familie langt tilbage i tiden. Min venindes bedsteforældre kom sammen med min bedstemor, og det sjove ved denne historie er, at min bedstemor var med til at tage imod min venindens mor, da hun for 76 år siden kom til verden.
Min venindes mor var et dejlig og varmt menneske, må hun hvile i fred
Jeg tog til begravelse, for min veninde og jeg har haft det venskab siden vi var ganske unge og hun endnu boede hjemme hos sine forældre. Jeg kom meget hos dem og har altid følt mig godt tilpas i deres hjem. Vi unge var altid velkomne der, jeg tror specielt hendes far var glade for vores besøg. Det kunne også ses idag, hvor jeg hilste på flere af de unge som kom i hjemmet samtidig med mig. Så for mig var det en selvfølgelig, at være med til at tage afsked.
Det er samtidig en familie, som har kendt min familie langt tilbage i tiden. Min venindes bedsteforældre kom sammen med min bedstemor, og det sjove ved denne historie er, at min bedstemor var med til at tage imod min venindens mor, da hun for 76 år siden kom til verden.
Min venindes mor var et dejlig og varmt menneske, må hun hvile i fred
Abonner på:
Opslag (Atom)