Autist på besøg

Sønnen har jo Asperger syndrom og en af de symptomer der er, handler jo om at de ikke er særligt sociale, men sønnen ligger i den bedre ende og har en del venner, både såkaldt almindelige og også venner fra den verden han selv hører til. De har altid været velkomne her og aldrig en eneste gang, har der været grund til at være nervøs. Jeg har fået nogle fantastiske diskussioner, både om computerspil om historie og andre emner. Nu er han forlængst flyttet hjemmefra og jeg følger nogle de unge mennesker på Facebook. 

I går havde vi så et besøg af en ung pige, som datteren har lært at kende på de sociale medier, også hun er autist. Vi hilste på hende da hun kom, en lidt genert ung dame, og vi så dem så kun, da theen blev serveret.

Hun skulle med toget ved halv 8 tiden, så hun spiste med til aftensmad. Her fortalte hun om de regler der var i hendes hjem, og det er selvfølgelig for at skabe struktur omkring hende, at der er de regler, vi har jo brugt den samme strategi her i huset omkring sønnen. 

Vi fortalte hende at hun var gæst her i huset og reglerne var gemt væk i dag. Hun så lettet ud og nød maden og vi hyggede os alle. Sommetider skal vi huske på at under autismen, sidder der et ungt menneske, som også har brug for hyggeligt samvær.

Skæve eksistenser.

Hus forbi, vi kender dem alle, de står ved supermarkedet og sælger deres blad og jeg støtter dem så ofte, som jeg har mønt på mig til. 

I fredag var jeg i Karolinelund i Aalborg til koncert med Sanne Salmonsen. Der var en af dem tilstede og han solgte godt, og med mønt på lommen købte jeg også. Jeg faldt i snak med ham og han fortalte at han lede af angst og depression og hvordan han kæmpede en brav kamp og stille og roligt var på den rette vej. Jeg lyttede og han talte og da jeg selv har haft en mor som kæmpede med depression, kun jeg genkende meget af det han fortalte. 

Man gik videre og solgte godt, på et tidspunkt kom han tilbage og vi fik endnu en snak, denne gang om Sanne og hendes musik. Bl.a. Om hendes sang "hel igen" som vi begge var enige om at den havde stor betydning for os begge. 

Der stod nogle unge mænd lige foran os, og de havde travlt med et vist indtag af våde varer og et par stykker af dem vendte sig flere gange om og kiggede på os. Den ene af dem kom over og jeg nåede lige at tænke ups, hvad nu. Han spurgte så den hjemløse om han ville have en øl, og han takkede ja. "jeg plejer altid at købe "Hus forbi", men jeg skal i byen så du får øllet istedet. Der var glæde i den hjemløses øjne over denne gestus og han fik så en god lille snak med den unge mand. 

Koncerten var ved at være sluk og den hjemløse kom tilbage til mig og takkede for snakken og som afsked sagde han til mig, at han håbede han mødte mig igen, for han havde virkelig nydt mit selskab. Det havde jeg også og jeg stod faktisk og var rørt. Nogle gange vinder man gode øjeblikke, hvor man ikke forventer dem.

At nyde livet

Livet gang er som bølgen der topper og flader ud igen, for atter at toppe. Lige nu nyder vi toppen, vi har lige holdt et fantastisk Sølvbryllup med venner og familie. 

Alle havde vi en god dag og som en af de yngste deltagere sagde til hans mor dagen derpå, hvornår skal vi til party igen. 

Venner og familie var med til at gøre dagen perfekte og min søster og svoger havde lavet den fineste æresport.

 

Gaverne var fine og ikke en skulle byttes, og de penge vi fik bruger vi på de ønsker vi ikke fik opfyldt.

Talen fra manden, som eller ikke gør i taler, var smuk, rørende og gik lige i hjertet. Han gjorde det rigtig flot.

Gaven fra børnene var en middag med alt betalt på et valgfrit sted. Med en bemærkning om at de gerne ville med hmm. Ja men så okay, glæde mig allerede. 😀

25 års ægteskab på godt og ondt, op og nedture og jo vi holder stadig af hindanden og nyder livet sammen.å

Vi kom også med ind i 2016

Vi kom godt ind i det nye år, stille og roligt. Vi holdt nytårsaften hos sønnen i hans nye, fine lejlighed på 6.  Sal med udsigt over Limfjorden. Menuen var simpel, dansk bøf med løg og ovnbagte kartofler og ærter med i sovs. 

Vi sluttede aftenen med at besøge søster og svoger, som begge var syge og havde aflyst deres fest, og derfor sad alene. Vi var der en times tid inden det gik hjemad. 1. Nytårsdag, blev for mit vedkommende brugt under dynen, og her ligger jeg stadig, forkølet, med feber, svimmel, tynd mave, ondt i halsen og hovedpine og muskler der er ømme. Øv for en start på det nye år.

Datteren og jeg var en smut forbi niecen, som bor 5 minutters gang derfra. Desværre havde jeg ondt i maven og måtte rende en del på toilet. Udsigten fra 6 sal var flot, der var rigtig med fyrværkeri, derinde og vi nød det. Som gratister.

Da december forsvandt

I går tændte jeg det første lys i adventskransen og idag smed jeg adventskransen væk......

Sådan føltes det, for december er virkelig forsvundet mellem hænderne på mig. 

Af omstændigheder, som jeg ikke selv har været herre over, er det blevet til ufattelig mange arbejdstimer i den forgangne måned, samtidig har sønnen rykket teltpælene syd for Limfjorden og der er brugt en del tid, og vi er ikke færdige endnu, på at flytte ham. 

Derudover har jeg været på job både juleaftensdag og 1. Juledag. Først idag har der været mulighed for lidt julerier og vi har hygget os med morgenkaffe i formiddagstimerne. Så stod den på hjælp til sønnen i lejligheden og besøg hos svigerforældrene, ja så var den dag også forsvundet. 

Søndagen er planlagt til hygge og kun foretage os, hvad vi har lyst til. Hygge, hækle, slægtsforsker, gå en tur eller hvad vi nu finder på.

Lige om lidt vil jeg hoppe i min seng og forsøge at få en god nats søvn.

November er næsten slut

Livet raser afsted med os, jeg arbejder og arbejder, de sammen gør manden og de unge mennesker studerer. Sønnen er godt i han med datamatiker uddannelsen og han er blevet bevilget handicaptillæg til hans SU, noget man ikke får uden absolut god grund skulle jeg hilse at sig, manden har virkelig arbejdet for at det skulle gå igennem og da først SU styrelsen blev ovebevist, gik det stærkt med at overføre pengene til sønnen. 

Det ekstra tilskud har bl.a. givet ham mulighed for at søge en bedre bolig og efter 5 år, rykker han videre til en splinter ny bolig med udsigt og Limfjorden. Flytningen bliv her i december, så der er en del at se til.

Datteren går i 2. g og bruger rigtig meget tid på lektier, det er hårdt,for hende, hun har fået sin sag for, hun nyder staduåig at være FDF'er og har de sidste par år vist sig at dele min store Paris-Nice for håndbold. Det har været rigtig hyggeligt at have hende, manden og en god veninde med til Aalborg håndbolds kampe i Gigantium.

Vi er igang med at renovere lidt på huset, det trænger lidt efte 20 år og det begynder at være som vi vil have det, bl.a. Er en del af møblerne blevet skiftet og så sent som i dag, kom skænken og det nye spisebord, som lige skal samles. Det bliver godt. I lørdags holdt vi afsked med det gamle bord, over en julefrokost med gode venner 😀

Det første år, som forældreløs

Snart er det et år siden vi sagde farvel til min far og han er stadig savnet hver eneste dag. Et savn der langsomt men sikkert bliver mindre og afløses af de gode minder fra mit liv med min far.

Når jeg ser tilbage til sidste år ved denne tid, var jeg igang med at tage en ny uddannelse i en alder af 50 og det var hårdt, 37 timer om ugen i praktikken og lektier, hver eneste dag. Da far så døde, kom sorgen oveni og samtidig skulle der afsættes tid til tømning af lejlighed. Kun med god støtte af familie og venner holdt jeg mig oven vande. sorgen blev hen af vejen trængt noget i baggrunden og en gang imellem har jeg frygtet, at jeg ikke har bearbejdet nok. 

Nu er skolen og uddannelse et overstået kapitel og jeg er i gang med mit nye arbejdsliv, som jeg nyder. Jeg mærker da også mere til sorgen og savnet og giver mig selv lov til at lade tårerne trille. Forleden var jeg ved at gennemgå de dokumenter, fra fars computer, som jeg havde overført på USB stik og det gjorde slet ikke så ondt som jeg havde troet, faktisk var det hyggeligt at komme ind i hans liv, og se hvad han havde skrevet om. 

Hans kærlighed til min mor er uformindsket, kan jeg læse hans nedskrevne erindringer og ligeledes var hans stolthed over min søster og jeg, uformindsket og er godt beskrevet. Hans børnebørn var hans et og alt. Alle 4 af slagsen, som alle stille og roligt er på vej ind i livet som voksne. Jeg kan se han for mig, siddende i hans efterhånden godt tilpassede og lidt slidt ynglingslænestol, mens han beretter sidste nyt om en af ungerne, som han kaldte kærligt dem.

Min far var en fantastisk far, og jeg er taknemmelig over jeg fik lov at være hans datter. Han har givet min søster og jeg nogle fine værdier med i livet. Nu er han hos mor og jeg ved de hygger sig deroppe. Jeg savner ham og jeg savner min mor, og ville ønske de stadig var her, men sådan er det ikke og det har jeg det fint med, for minderne kan jo ingen tage fra mig, og det er gode minder jeg har.

På loppemarked

Jeg brugte lidt af fridagen i dag til at tage en smuttur ude i www.guldogrod.dk, som er et kommisionsloppemarked, hvor man lejer en reol hvor man kan sætte sine brugte ting til salg, og lader så Guld og Rod, om at sælge varerne mod 15% provision tror jeg det er.
Der er både guld og rod, selvfølgelig mest rod. I dag var jeg heldig at finde nogle af de krydderikrukker, som jeg manglede i samlingen, som er arvet fra min mormor.
Ikke mindre en 7 krukker hoppede ned i mine kurv og til halv pris af hvad jeg eller har fundet dem til.
Så i dag var det guld.

Sommerdag ved Vestkysten

Vi holder ferie hjemme på Costa del terrasse og nyder det i fulde drag. Idag kom sommeren så og vi er så heldige at have en invitation til besøg i et dejligt sommerhus i Rødhus. 

Det er hos mandens kammerats mor og hendes mand og vi har lovet dem at tage mine svigerforældre med der op. De 2 x gange Kirsten har kendt hinanden da manden og kammeraten var børn og så gik der lige 30-35 år og fornylig mødte de i gen hinanden, da vi havde dem herude til dimmissionsfest og snakken gik så godt, at succeen måtte gentaget.

Manden og jeg har planer om at lege turister i Løkken eller Blokhus i et par timer og lade dem snakke og henter minder frem. 

Lige om lidt henter vi svigerforældrene og drager nordpå, vi svinger forbi Aalborg Havn, for der ligger et af de store krydstogtskibe, fyldt med amerikanere, det skal vi lige kigge lidt på.

God dag derude.

Ferien er lige om hjørnet.

Om nøjagtig 16 arbejdstimer, og jeg glæder mig til:

16 dage uden vækkeur. 

16 dage på Costa del Terrasse. 

16 dage hvor vi kun laver det vi har lyst til. 

16 dage med aftaler med tidligere naboer, vores Aspergernetværk, med familie og med en mor til en barndomskammerat til manden.

16 dage, hvor vi lader op til hverdagslivet.

Sommeren faldt i en arbejdsweekend

Min første arbejdsweekend, en stegende hed en af slagsen, er overstået og jeg overlevede. Nu er der 2 fridage forude og den første skal bruge på besøg hos venner i sommerlandet, ren råhygge er i vente og vi glæder os. 

Sønnen har pakket sin vasketøj er flyttet hjem til os på ferie, hans lille lejlighed er fuldstændig ulidelig her i sommervarmen og han har brug for lidt social samvær og lidt moderlig forkælelse. Hans søster er smuttet på sommerlejr, og vender ikke hjem før lørdag. 

Med lyst til livet igen

Livet blæser afsted med os, for et år siden startede jeg på en ny uddannelse. Efter mange år som kontorassistent røg jeg ind i finanskrisen med et brag og det viste sig umuligt at finde job i den branche , et par gange var jeg så tæt på, at kun ansættelsesbeviser manglede - men igen og igen satte økonomien en stopper for det. 

Trods en brav kamp var jeg en af dem der røg ud af dagpengesystemet, og kun ved hjælp af gode venner lykkedes det mig at få 25 timers rengøring på et plejehjem, som vikar i 3 mdr. 

De blev forlænget til 8 mdr, og jeg havde det fantastisk der, men en kollega, som ikke kunne klare jobbet som SOSU hjælper, skulle fordi hun var fastansat tilbydes jobbet, da det skulle slås op, og hun sagde så ja til det. 

I afskedsgave fra min chef fik jeg et flot anbefaling og et ord og at, hvis jeg søgte ind på SOSU skolen, ville hun lægge et godt ord ind. 

Jeg tænkte så over det et døgns tid, tog imod tilbuddet og hun gjorde et stor indsats og jeg blev optaget og i går kunne jeg så, med 2 12 taler i afsluttende eksamener, føje titlen SOSU hjælper til CV'et. 

På torsdag starter jeg på job som fastansat på det sted, hvor jeg har været elev.

Det har været et hårdt år, det er sin sag, at starte på noget helt nyt i en alder af 50, og i september mistede jeg min far, så og sorgen har haft tag i året, hvor ville jeg dog gerne have delt dagen i går med ham.

Nu står sommeren foran os og jeg tror det bliver en god sommer.

2015 skriver vi

Vær velkommen 2015 og jeg glæder mig til at se hvilke udfordringer, sorger og glæder der bringes.

Men jeg skriver dette, brager det udenfor, af resterne af det fyrværkeri, som ikke blev fyret af i går. Desværre mistede 3 mennesker livet igår, ved tragiske ulykker med ulovligt fyrværkeri - Tanker til de efterladte.

Når jeg ser tilbage har 2015 været symbol på livets gang på godt og ondt. Der blev lagt nogle planer og nogle af disse blev ført ud i livet, andre blev skrottet og andre igen står på venteliste til det nye år.

Jeg mistede to af mine kære i det forgangne år, min far og en af mine bedste venner, de vil blive savnet i det nye år. 

Vi fik en lille ny i familien i sommer, et lille grandniece, en dejlig lille pige. Hun bor til daglig i London, så vi ser hende ikke så meget. Hendes generte knap 3  årige storebror, har for første gang lukket mig ind i sit liv. Deres kusine på også knap 3, er en flittig gæst her i huset, hende må jeg dog ikke være grandtante til, hun vil nemlig være min grandtante :)

Datteren er begyndt på gymnasiet og nyder det. Sønnen får tiden til at gå på AspIt, inden han forhåbentlig om et halvt års tid starter på datamatiker uddannelsen på UCN.

Min søster og jeg har fået en tættere forhold, efter fars død. Vi har fejret deres kobberbryllup i november.

2015 er helt ny og i morgen starter hverdagen for alvor. Jeg har nogle mål med 2015. Spændende bliver om de kan nåes. 

Farvel kære far

Efteråret går på hæld og vi nærmer os vinteren, der er ved at blive koldt udenfor. Livet er foranderligt og her i efteråret har jeg haft den sorg at miste min far. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel. Han faldt om på stedet med hjertestop og det var et chok for os alle. jeg havde været oppe hos ham dagen før, og bort set fra en forkølelse fejlede han intet.

Den eneste trøst er han ikke har haft et langt sygeleje først, det havde vi så rigeligt med min mor. Vi savner ham alle meget. Min søster og jeg har nu delt barndomshjemme og ja, vi er stadig venner og ser faktisk lidt mere til hinanden, nu hvor vi er blevet forældreløse.
Vi har været godt til at snakke om fars død og føler begge at vi kan komme videre, så småt - men guderne skal vide at jeg trods en dejlig familie, ind imellem føler mig forladt.

Søster og svoger kunne i tirsdags fejre deres kobberbryllup og jeg må sige at vi begge savnede ham lidt mere den dag.

Far kom herfra som vi alle vist ønsker os, hurtig og nemt. Nu ligger han ved siden af mor på kirkegården, der hvor han allerhelst vil være.

Hvil i fred far.

Når nattesøvnen bliver minimal

Vi var inviteret til besøge nogle venner ude i sommerlandet, vi skulle overnatte og skulle selv sørge for madrasser og sengetøj - fint nok, vi er ejer af et par luftmadrasser, så de kom med.
Den ene havde et minimalt læk og den holder luft det meste af natten og med en tynd madras ovenpå fungerer det. Den anden fejlede intet og den fik jeg lov til at sove på.
Vi gik i seng ved 12 tiden og godt installerede under et dynebetræk, var vi klar til at indtage nattens befriende søvn - men sådan skulle det ikke gå.....
1. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med en lidt gyngende madras.
2. Madrasserne knager højlydt når man vender sig og for ikke at vække hele huset, vendte jeg mig ikke ret meget.
3. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med at ligge i den samme stilling alt for længe ad gangen.
4. Den bedste af madrasserne er ikke længere den bedst,  og tabte en pæn del luft henover natten.
5. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med en madras som taber luft.
6. Det ikke for sjov, når man vågner 3:30, fordi man kan fornemme klinkegulvet rykker tættere på
7. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med et koldt klinkegulv
8. Et toiletbesøg midt nat, var ved at udvikle sig til en farce, for en madras der tager luft er svært at komme op ad.
9. Mit knæ gør det i forvejen lidt svært at komme op at stå, når jeg sidder for lavt,
10. Krampe i det andet ben, hjalp ikke på sagen
11. Man kommer let til at føle sig som en strandet hval, når man sidder på et koldt gulv, midt om natten og forsøger at rejse sig med et dårligt knæ og krampe ;o)
12. Godt alle de andre sov og ikke overværede den episode.
13. Gid F. havde fluerne, som ikke mente jeg skulle sove længere end til kl. 6:30
14. Jeg har sovet tre timer i eftermiddage
15. Nu kan jeg ikke sove :(

Costa del Terrasse

Sommerferien bliver brugt med eget hjem som base, derfra køres ud til det vi gerne vil.
Der tales Den Gamle by i Aarhus, Middelalderdage på Voergaard, Zoologisk have, Sheltertur, Sommerhusbesøg og så videre.
Vi har tre uger foran os og planlægningen er i fuld gang og for datteren er den allerede svær, for hun vil gerne det hele og kan ikke være to steder på en gang.
Hun  har så mange planer, så hun  går i hvertfald glip af Middelalderdagene. Hun har lige været 4 dage på camping og i morgen smutter hun på Sheltertur og fredag på gensynstur til Odense. Så hun er stillet overfor valg og vi blev fravalgt.
Sønnen derimod har tilvalgt os, han er kommet hjem på ferie og lige nu er spisebordet inddraget til computerbord, og han hygger sig med en kold cola. Han har ingen egne planer før om 2 uger, og vil gerne være i selskab med mig på Voergaard slot.

Lørdag i sommerhumør

Lørdagens program blev tilrettelagt for længe siden, det var nemlig dagen, hvor vi skulle grill-hygge med aspergernetværket.






Aspergersnetværket består af 5 familier som har børn indenfor autismespektret, vi blev sat sammen for flere år siden, igennem autismeforeningens nordjyske afdeling og hen af vejen er der skiftet ud i gruppen. Vi er dog stadig 3 par tilbage og de sidste 3 medlemmer er specielt udvalgt fra vores egen vennekredse.
Vi har faktisk formået at udvikle gruppen fra at være en støttegruppe til at være venner og vi hygger os når vi er sammen.
Vores sommerhygge møde indebærer som skrevet grill-hygge og konceptet at vi selv medbringer kød, samt noget tilbehør til fælles glæde. Vi aftaler aldrig hvad tilbehøret skal være, så det er altid spændende om vi står med 5 skåle salat :o)
Nu er vi hjemvendt og resten af dagen står på afslapning.

Sommerferie - Omsider

Den er ventet med længsel - Sommerferien og skal nydes i fulde drag.

Sønnen og jeg kickstartede i eftermiddags med besøg på hospitalet hos svigerfar, som ligger på hospitalet med lungebetændelse. Så fik svigermor besøg, hun har brækket armen og blev opereret i går, ja de 2 beskæftigede virkelig Aalborg Sygehus i går. Han er heldigvis langsomt i bedring og kommer forhåbentlig hjem mandag. Svigermor er sat ud at spillet i 6 lange uger. Hun er heldigvis hjemme og afhængig af vores  hjælp, hvilket ikke behager hende. Jeg synes det er ok, at bi kan betale lidt af den hjælp tilbage, som hun ofrede på at passe vores unger, når de var syge, da de var små. 

Sønnen og jeg rundede pizzariaet på vej hjem og hyggede og sammen i nogle timer,

Han er nu afleveret på hans adresse. Manden har hygget sig med en ferieøl eller 2 inde i buen med en kollega, han er hjemvendte og snorker lystigt inde i Soveværelset. Datteren har brugt dagen i Fårup sommerland og ferierer hos en kammerat og hans forældre i campingvogn i sommerlandet.

Jeg køler med på terrassen med en grøn Gajol, et glas vand og 2 stearinlys og yndlings musik i øret. Ren råhygge.

Når livet er svært

Når man rammes af svær sygdom, rammes hele familien. Sådan er det hos nogle af vores venner, hun er ramt af uhelbredelig sygdom og fanget i hendes ubrugelig krop og kan kun kommunikere med os, hvis vi kan mundaflæse hende.
Barnet er også ramt, hun er teenager og har svært ved at finde sin et plads i det univers, hun  kæmper for opmærksomhed og fylder rigtig meget i en familie som har svært ved at finde overskud til hende.
Han er magtesløs og er ved at give op. Deres hjem er efterhånden omdannet til et plejehjem og han har ikke plads til en seng i sit eget hjem, men sover på sofaen.
Vi står magteløse og det eneste vi kan er at tilbyde en kop kaffe og en god snak.
Vi har været sammen med dem i dag i festligt lag og har haft en god dag.
Men for f..... hvor er det svært.

Forlænget weekend - på en 3-4 dage.

Vi har fri i en 3-4 dage, her i denne weekend. Jeg har fire fridage og manden, tja det ved vi ikke med sikkerhed, for han brugte fredagen på at sukke over at det var søndag dagen efter. Så jeg er spændt på når vækkeuret ringer i morgen tidligt, om han så tager tøj på, tror det er mandage og tager på arbejde :)
Jeg gør ikke, jeg holder søndag.

Kristi Himmelfarts ferien er gået med hygge, torsdag kørte vi, sammen med min far en tur ud i Lille Vildmose, kaffekurven var pakket og der var indkøbt kage og vi fandt det skønneste stykke natur ved Lillesø og sad og hyggede os der en times tid. Så ville vi videre og finde et sted vi kunne drikke vores kaffe og ude på parkeringspladsen drejer en lille grøn bil ind, magen til min fasters bil. Nej ikke magen til, det VAR min fasters bil. Hun og en veninde var på vej på kirkegården og havde så lige fået øje på os.

Vi blev så enige om at blive der og drikke kaffen, sammen med dem. Men vi sad og drak kaffe, dukkede mine forældres tidligere genbo og hendes søn op, det var noget der glædede min gamle far. Dem fik vi en god sludder med og efter et stykke tid, bestemte vi os for at køre videre, til et sted, hvor der er lagt gangsti ud i mosen. Men inden vi nåede så langt. Faktisk nåede vi igen, kun til parkeringspladsen. Her rendte vi på nogle af mine forældres naboer, de havde været i Hadsund og ville lige en tur ud i mosen og tage et par billeder. Min far strålede og det var faktisk lidt sjov, i de 1 ½ time, vi var ved Lillesø, havde der været 8 biler inde på den og vi kendte personerne i de 5 af dem.

Bagefter kørte vi en tur langs kysten, først til Ø. Hurup og derefter nordpå og endte ved Egensefærgen, hvor vi nød en i og udsigten over Limfjorden.

I går var sønnen hjemme, han fik et lift hjem, da vi alligevel skulle til Nørresundby med kage til datteren og hendes FDF-kammerater. De passer en af skolerne for fodboldspillere, der deltager i City-cuppen ude på Frejas baner, jeg havde lavet kage til dem sidste år og en gang kage til FDF'erne til City.cuppen er åbenbart en tradition, så datteren havde fået ordre på at det gerne og helst måtte gentages :o)
Så de fik selvfølgelig deres kage leveret, fredag middag. Vel hjemme igen, fik sønnen og jeg, en lang snak om hans skole, eksamen og hans fremtidsønsker.

Der er Hjallerup marked i denne weekend og det får adskillige nordjyder til at valfarte dertil. Vi har de sidste år, også brugt en dags tid deroppe og manden valgte da også at bruge noget af lørdagen på at vade rundt deroppe. Jeg valgte fra, mest på grund af mit dårlige knæ, det er en smule overbelastet og den bedste kur er altså ikke at vade rundt blandt flere tusinde andre mennesker. Så dagen er gået med afslapning og håndbold på tv.