Når man rammes af svær sygdom, rammes hele familien. Sådan er det hos nogle af vores venner, hun er ramt af uhelbredelig sygdom og fanget i hendes ubrugelig krop og kan kun kommunikere med os, hvis vi kan mundaflæse hende.
Barnet er også ramt, hun er teenager og har svært ved at finde sin et plads i det univers, hun kæmper for opmærksomhed og fylder rigtig meget i en familie som har svært ved at finde overskud til hende.
Han er magtesløs og er ved at give op. Deres hjem er efterhånden omdannet til et plejehjem og han har ikke plads til en seng i sit eget hjem, men sover på sofaen.
Vi står magteløse og det eneste vi kan er at tilbyde en kop kaffe og en god snak.
Vi har været sammen med dem i dag i festligt lag og har haft en god dag.
Men for f..... hvor er det svært.
Dit indlæg giver stof til eftertanke! Det er med at nyde hver dag vi kan.
SvarSletVi skal huske at påskønne alt det gode i livet.
SvarSletVi skal nemlig sætte pris på hver eneste dag og alt det god, mens vi kan. i har ret.
SvarSlet