Den eneste trøst er han ikke har haft et langt sygeleje først, det havde vi så rigeligt med min mor. Vi savner ham alle meget. Min søster og jeg har nu delt barndomshjemme og ja, vi er stadig venner og ser faktisk lidt mere til hinanden, nu hvor vi er blevet forældreløse.
Vi har været godt til at snakke om fars død og føler begge at vi kan komme videre, så småt - men guderne skal vide at jeg trods en dejlig familie, ind imellem føler mig forladt.
Søster og svoger kunne i tirsdags fejre deres kobberbryllup og jeg må sige at vi begge savnede ham lidt mere den dag.
Far kom herfra som vi alle vist ønsker os, hurtig og nemt. Nu ligger han ved siden af mor på kirkegården, der hvor han allerhelst vil være.
Hvil i fred far.
Det gør mig ondt at I har mistet jeres far. Det er underligt og hårdt at skulle dele barndomshjemmet, godt at det ikke splittede jer.
SvarSletMange tanker til dig og din søster!
SvarSletJeg forstår godt chokket, for døden kom uforberedt for Jer, og selv om vi ikke ønsker vores kære unødig dårligdom, har det trods alt betydning for de fleste at kunne nå at erkende, at døden nærmer sig...
Det virker måske underligt, men jeg synes, at du og din søster skal være glade for den voldsomme følelse af sorg, for den fortæller, at Jeres far betød meget godt for Jer :)
K.H. anjoe