En ganske særlig dag.

Selvom om det skete for 54 år siden, har det en aldeles direkte indflydelse på mig og min søster. Far sendte en sms lige over middag, at han ville give kaffe i dagens anledning. Ikke noget om hvad anledningen var, men jeg havde nu gættet det, for det er en dato vi har fejret før.

Der var til høstbal og selvom min far helst ville være blevet hjemme, da han også aftenen forinden havde været til bal, blev han alligevel overtalt til at tage med, for bonden han tjente hos havde bestilt og betalt hans mad. Far tog med og hans plan var at tage tidligt hjem. Sådan skulle det ikke gå, for mor fangede ham på dansegulvet og bad ham hjælpe med at undgå en anden, vistnok noget ældre fyr, ved at danse med hende. Min galante far sagde ja og det var starten på de mange år de skulle nå at få sammen. Mor var kun 15½ år gammel, da hun der midt på gulvet fangede sin livsledsager :o) Dengang for 54 år siden, startede det livslange eventyr, som var med til at danne vores lille familie.

Nu er det 3/4 år siden hun gik bort og hun er savnet, men idag var det lutter gode minder og vi havde en rigtig dejlig eftermiddag. Far var i gavehjørnet og min søster fik de lysestager, som min tipoldemor fik i konfirmationsgave. Jeg fik en kande som har tilhørt min tip-tipoldemor, hendes initialer er indridset i kanden, men desværre ved jeg ikke hvorfor hun har fået den. Den har været revnet og limet sammen og har som følge deraf ingen værdi, men den har været i familien eje i 156 år, og der bliver den.

Far synes vi skulle have gaverne, for som han siger, det er jeres mors arvestykker og de betyder mere for jer end de gør for mig - og så behøver jeg ikke være bange for at støve at og risikere at slå kanden mere i stykker :o)

Min søster og jeg, takkede og bukkede og jeg ved vi begge sætter pris på arvestykkerne og vil gøre vores til at bringe dem sikkert videre til næste generation.