23. september 2006

ADH i Gigantium


Vi har næsten Gigantium liggende i baghaven, og der tilbragte jeg en del af eftermiddagen i selskab med mine forældre og 3000 andre Nordjyder, krydret med nogle få Sydjyder, for at se favoritterne fra Aalborg DH. Vi var tæt på stjerner som Tanja Logvin, Kristine Lunde, Louise Pedersen, Deriouguina og Ibolya Mehlmann.

De skulle spille mod KIF-Vejen og gjorde det ganske godt. Det blev til en sejr på 35-26 og der var på intet tidspunkt tvivl om sejren.

Dalmose indtog sidelinjen i en kørestole a la Tante Møghe. Men en skadet akillesene, var han plantet godt og grundigt.

22. september 2006

FED KONCERT


Så har fruen i huset og hendes veninde helt tilbage fra teenageårene, været til Bryan Adams koncert i Arenaen i Frederikshavn. Det var en hammerfed koncert. Faktisk første gang jeg har set ham live, og står det til mig bestemt ikke sidste... Herligt at skråle med på Heaven, Summer of 69, og Bryan Adams forstår at tage hans fans i sin favn. En Arena der ikke ville slippe og en Bryan Adams der gerne ville give..... Selv længe efter bandet var gået fra scenen, stod Bryan Adams alene på scenen, og bare henrykkede Arenaen..

Vi kom først derop en halv time efter dørene var åben, med vores VIP billetter, der gav adgang til mad og drikke og ikke mindst siddepladser, og var spændte om vi nu kunne komme til at sidde samme og spise. JA det kunne vi, oven i købet sammen med en af mine gamle klassekammerater, som det viste sig senere - vi også skulle sidde ved siden af i arenaen. Vi hyggede os over maden i et par timer og gik så ind i Arenaen og fandt vores pladser, men vi lyttede til det eneste minus ved hele aftenene - opvarmningsbandet - Øv hvor var de ringe.

Da lyset blev tændt inden Bryan Adams gik på banen, ville jeg se om, jeg kunne se min kollega, ned foran scenen, mellen de 3000 andre - og den allerførste jeg kiggede på var hende - Pudsigt. Fik så vinket til hende, for hun havde også set mig.

De næste to timer var vi i Bryan Adams vold.......for det var Bryans Arena i aftes.

20. september 2006

Bryan Adams

Fruen i huset skal til koncert i morgen i Arenaen i Frederikshavn..... og spørg lige hun og hendes veninde glæder sig.....

19. september 2006

Føs´dag

Fruen i huset har føs'dag og skikken her i huset byder, at man vækkes med skønsang. Derefter indtages kaffe og rundstyker i familiens skød.

Så.... kl 6:30 lød det:

I dag er det Mors Fødselsdag
Hurra! Hurra! Hurra!
Hun sikkert sig en gave får
som hun har ønsket sig i år
med dejlig chokolade
med kager til.

Datteren havde lavet en lille sød bog. På forsiden stod der "Søde mor" og inden i var der tegninger af en stjerne, hjerter og et lille træ. På bagsiden havde hun lavet et lille flag. Den blev jeg meget, meget glad for.


På min stol stod der en stor plastikose og heri en kasse, fra en bærbar PC - og der VAR en bærbar PC - den blev jeg rigtig glad for. Den kom hurtigt i brug.

Oppe på arbejdet havde jeg bestilt kagemand til kollegaerne - men hende der skulle bestille den, havde glemt det - så den har de tilgode til i morgen. Hende jeg sidder sammen med havde pyntet hele min arbejdsplads med små flag, det var hyggeligt.

Hjemme igen, var Herren i huset og sønnen igang med at forberede aftensmaden, og de var ved at lave æggekage, ud af de små æg fra min fars nye høns. Uhm hvor det smagte og æggekagen var gul - Det kunne ses det var Landæg.

Nu er datteren taget til FDF og sønnen og jeg har nydt hver sin hjemmebagte bolle - som sønnen havde lavet oppe på skolen i dag.

15. september 2006

Luft i dækket igen

Så fik vi luften igen og er klar til at erobre verden - det tog kun et kvarter. Vi kørte op til "manden i husets" forældre og drak kaffe, og da vi kørte derfra, spurte han, som en gentleman om jeg ville køre hjem.........

Tænk hvis jeg havde sagt ja........................... Nej jeg var i det søde hjørne og lod selvfølgelig ham køre. Jeg har jo ikke glemt hvor skuffet han var i onsdags, da jeg var nødt til at tage bilen.

14. september 2006

Ny bil - endelig

Herren i huset kan næsten ikke få armene ned, for nu er den her så - den nye bil. Den blev afhentet i går og sikke dog en forandring.

Vi har selvfølgelig været ude at køre, og har nu kørt 105 kilometer i den.


Mere skulle der ikke til før dyret punkterede første gang..... En skrue sidder nu i højre fordæk og "griner" mens manden i huset kravler rundt ude i carporten og vrider hjernen for at skifte dæk...

9. september 2006

Store oprydderdag

Vi tog fat fra morgenstunden, herren i huset og jeg... Der skulle ryddes op og gøres rent i hytten og vi kom langt.... men blev ikke helt færdig. For støvsugeren blev erklæret uegnet til husligt brug og er nu degraderet til brug udelukkende i bilen. Så vi kørte i Bilka og købte en ny af slagsen og valgte igen en Miele......
Der var spækket med mennesker, så vi besluttede at det skulle være et hurtigt besøg. Datteren blev skuffet over vi ikke ville over at kigge legetøj, så hun blev bestukket med en pose slik..

7. september 2006

Hjemmelavet - is

Jeg vandt et væddemål for omkring 3 år siden - og nu er det tid for betaling

Så vi skal ned til hende her og hendes mand og spise is....... umm glæder mig.

5. september 2006

Mens vi venter...........

Mens vi venter på den nye bil.

Ja vi har købt bil, det vil sige, vi er tæt på.... Det er kun papirarbejdet der skal på plads. Vi var ude at prøvekøre den i søndags og det er altså en lækker bil.



Sønnen kan også være i den uden at sidde totalt sammenkrøllet :-)

Denne er det ikke, men flot er den da.

2. september 2006

Ny skoletaske

Hmmm.... når det kommer juice i bunden af en skoletaske og det får lov at ligge, så kommer det til at lugte og det ødelægger bunden.


Så vi måtte ud og investere i en ny taske til datteren i dag.


Hun har så fået at vide - hvis det gentager sig kommer hun til at gå i skole med en plastikpose, som taske......

Ny bil


Han kigger bil, herren i huset, og når han har sat sig noget for, bliver han ved til alle muligheder er tjekket af.

Lige nu har han kig på en Ford C-Max i koks grå, og kan næsten ikke vente på at vi kommer ud og prøvekører den i morgen.

Nå - okay den gamle er også blevet 11 år gammel, og begynder at have diverse småskavanker. Så det er nok ved at være tiden - men jeg synes det er mange penge.....