Kanel i massevis

Sådan ser man ud når man lige har vundet i håndbold OG ikke er gift OG har 25 års fødselsdag. :o)

Lige nu...

Forsøger jeg at få armene ned efter en helt fantatisk aften i Gigantium i selskab med 6476 andre ellevilde håndbold fans og en godt spillende dansk kvinde håndboldhold.

Så flot.

Håndbold i Gigantium

Der stod herreben herrehåndbold på menuen idag, Jeg havde købt billetter til far og mig til Aabs kamp mod Bjerringbro i Herreligaen i Håndbold. Rimelig gode pladser - troede jeg, indtil Bjerringbros fanklub ankom 5 minutter inde i kampen med deres skrækkelige, altoverdøvende trommer.........5 minutter senere kiggede far og jeg på hinanden og tog flugten hen i den anden ende af Gigantium - så sjovt er støj heller ikke ovenpå en 9 timers arbejdsdag.

Vi fandt en række med ledige pladser og lige bag os sad en af min fars naboer. Han havde ellers lige konstateret at der ikke var nogen han kendte. Men med 3100 tilskuere, skulle der dog være en lille chance for at finde et kendt ansigt :-D

Kampen var god, og endte med en fightersejr til Aab på 32-30, efter Bjerringbro havde ført med 26-30 - En forrygende afslutning, som fik et lidt halvsløvt publikum op at ringe i de sidste nervepirrende minutter.

Min stemme er ikke ret vild med sådanne kampe, den har det med at forsvinde..................... Til glæde for manden og børnene resten af aftenen.................. Skal lige sige at stemmen er vendt kommet tilbage.

Gigatium

Nej far - hun har ikke stjålet din trøje........ og hvis hun har er det vist mest fair, hun beholder den..... for hun laver jo flere mål end dig!!!!

Så var der dømt kval til Champions league i Håndbold for kvinder i Gigatium og der tilbragte jeg så eftermiddagen sammen med 3.944 andre ellevilde nordjyder og andet godtfolk.

Vi havde meldt os til spisning, og Papegøjehaven er altid god for et veltilrette lavet måltid. Vores venner fra 9. række sad ved bord 8, hvor vi også skulle sidde og vi satte os ved siden af dem. På den anden side af os, sad en far og datter, og dem faldt vi meget hurtigt i snak med - Hun er præcis lige så skør med sport som jeg er...... Vores fædre morede sig over vores snak.

Kl. 16:15 blev kampen sat i gang og kravet var en sejr på 7 mål, for at være sikker på at gå videre. DH havde brug for al mulig støtte fra de 4.000 tilskuere, og det tog jeg selvfølgelig alt for bogstaveligt, så jeg i skrivende stund har et stemmebånd, som er sat i bero....... Jeg tror familien nyder stilheden.

Ved pausen førte DH med 5 og det meste af 2. halvleg, svingede det med en 5-6 stykker. i de sidste 5 minutter tippede kampen HELDIGVIS over og kampen sluttede - helt fortjent med 39-29

Da DH scorede til 38-29, fik tidtageren foræret spanierne målet og tavlet viste lige pludselig 37-30, denne stilling lyste ud i hallen, men spanierne gjorde klar til deres sidste straffe - tænk hvis det havde været den rigtigt stilling. Dalmose opdagede også miseren og hoppede op og ned ovre ved tidtagerbordet indtil fejlen var rettet - Puha. Spanierne brændte dog straffekastet og det udløste et kontra, som Tanja Logvin omsatte i mål. Hun lagde sig derefter på knæ og skreg sin jubel op mod nordtribunenes publikum - ingen tvivl om, hun nyder at spille for 4000 tilskuere

Spillerne dansede glædesdans midt på banen og jeg vil tro der gik 5-10 minutter hvor tilskuerne bare stod og lod klapsalverne brage ned mod banen. Det var helt vildt, det er sådan nogle øjeblikke der gør at sport er spændende

Nu er jeg hjemme igen og datteren er gået over til en kammerat, hvor hun skal sove i nat og vi andre er gået i venteposition til Matador.

Læs referat af kampen her: Aalborg DH's hjemmeside

ADH i Gigantium

Vi har næsten Gigantium liggende i baghaven, og der tilbragte jeg en del af eftermiddagen i selskab med mine forældre og 3000 andre Nordjyder, krydret med nogle få Sydjyder, for at se favoritterne fra Aalborg DH. Vi var tæt på stjerner som Tanja Logvin, Kristine Lunde, Louise Pedersen, Deriouguina og Ibolya Mehlmann.

De skulle spille mod KIF-Vejen og gjorde det ganske godt. Det blev til en sejr på 35-26 og der var på intet tidspunkt tvivl om sejren.

Dalmose indtog sidelinjen i en kørestole a la Tante Møghe. Men en skadet akillesene, var han plantet godt og grundigt.