26. december 2015

Da december forsvandt

I går tændte jeg det første lys i adventskransen og idag smed jeg adventskransen væk......


Sådan føltes det, for december er virkelig forsvundet mellem hænderne på mig. 

Af omstændigheder, som jeg ikke selv har været herre over, er det blevet til ufattelig mange arbejdstimer i den forgangne måned, samtidig har sønnen rykket teltpælene syd for Limfjorden og der er brugt en del tid, og vi er ikke færdige endnu, på at flytte ham. 

Derudover har jeg været på job både juleaftensdag og 1. Juledag. Først idag har der været mulighed for lidt julerier og vi har hygget os med morgenkaffe i formiddagstimerne. Så stod den på hjælp til sønnen i lejligheden og besøg hos svigerforældrene, ja så var den dag også forsvundet. 

Søndagen er planlagt til hygge og kun foretage os, hvad vi har lyst til. Hygge, hækle, slægtsforsker, gå en tur eller hvad vi nu finder på.

Lige om lidt vil jeg hoppe i min seng og forsøge at få en god nats søvn.