Den eneste trøst er han ikke har haft et langt sygeleje først, det havde vi så rigeligt med min mor. Vi savner ham alle meget. Min søster og jeg har nu delt barndomshjemme og ja, vi er stadig venner og ser faktisk lidt mere til hinanden, nu hvor vi er blevet forældreløse.
Vi har været godt til at snakke om fars død og føler begge at vi kan komme videre, så småt - men guderne skal vide at jeg trods en dejlig familie, ind imellem føler mig forladt.
Søster og svoger kunne i tirsdags fejre deres kobberbryllup og jeg må sige at vi begge savnede ham lidt mere den dag.
Far kom herfra som vi alle vist ønsker os, hurtig og nemt. Nu ligger han ved siden af mor på kirkegården, der hvor han allerhelst vil være.
Hvil i fred far.