Ja så smuttede september næsten igennem kalenderen og vi skriver lige om lidt oktober. I familien Hansen løber livet afsted med os. Datteren er kommet i 9. klasse og hun er meget bevidst om at det er vigtigt at komme godt igang med skole året. Desværre blev det ikke helt sådan, da de dagen inden de skulle starte i skolen, fik at vide at deres klasselærer var meget alvorligt syg og desværre gik der ikke ret lang tid før de måtte til hendes begravelse. Det var en hård tid for datteren. Heldigvis er hun glad igen og i sidste uge, havde hun en dejlig uge som praktikant i en boghandel.
Hun og jeg har været en tur i Flensburg, for at se håndbold. Jeg har i mange år ønsket, at se håndbold nede i Flens-Arena og da Aalborgs herrer kom i pulje med Flensburg-Handewitt, var datteren hurtig på aftrækkeren "mor, vi skal da med derned, ikk" Fru Hansen var så nem at lokke. :o) Så sidste søndag tog vi med en af fanklubbens to busser og vi havde en rigtig dejlig tur. Der var en god stemning til kampen, ikke mindst af os fra Aalborg, God tnok blev vi sendt hjem med et 4 måls nederlag, men skidt med det, det var ikke uventet. Så fik vi også lige fyldt sodavandsbeholdningen op ved grænsehandel.
Sønnen er gået i gang med 2. år på AspIt og har været til den første eksamen og fået sit første 10 tal. Han er begyndt at læse matematik på aftenskolen og arbejder målrettet mod at læse videre som datamatiker. Vi støtter op om ham, så godt vi kan og det betyder bl.a at, hans vasketøj vil finde sig vej herud til mig, en rum tid endnu...... :os
Manden og jeg, ja vi arbejder og arbejder, det er der jo ikke noget nyt i. Pengene skal jo til huse for at overleve :o)
Jeg har her i september fejret min 50 år fødselsdag, og overlevede....... Jeg havde fri den dag og familie og venner var nemme at lokke til kaffe. Festen har vi ikke holdt endnu, den er udsat til næste sommer, hvor vi fejre 104 år fødselsdag. Mandens 53 og min 51 års.