Aldrig mere vægtproblemerne :-D

Her er løsningen på alverdens vægtproblemer :-D

Ikke gammel nok....

Fastelavn....... Det er ganske tæt på og som sædvanlig er vi noget for sent ude med at få skaffet dragter i hus til børnene. Denne gang er jeg i den situation at jeg ikke må køre bil endnu  ovenpå benoprationen og derfor er faderen til barnet der må holde for... Derfor har der så lige fra datteren side været den helt store overtalelse igang.

"Far vil du køre mig i Toys r us?"

"Du kan da bare tage bil og selv køre der ud!"

"Far jeg er altså kun 11 år, så jeg har ikke kørekort endnu."

Gad vide havde faderen havde sagt, hvis hun havde bedt om nøglerne :-D

Datteren i et tidligere forsøg

Vaneændring

Grundet mit helbred og andre omstændigheder har jeg valgt at lægge om på kosten her i huset og begynde at spise langt sundere. Familien er fulgt med, dog kører de ikke så stramt som jeg og de har min fulde accept, hvis de skulle få lyst til at hygge sig en gang imellem.

Men - vi har kørt sådan siden først i januar og i går kom vi til at snakke om at det var meget længe siden ungerne havde spurgt efter slik, chips og cola. De sunde vaner må altså også haft sit indtog i deres vane tænkning, slet ikke ilde :-)

Krykkeramt

Krykkeramt - det er hvad jeg er efter en operation i underbenet. Så der sker ikke så meget her hjemme - der er en del jeg ikke kan som firbenet :-D, så en god del af tiden går med at hækle, læse og spille pc.

De fleste dage ser jeg ikke et menneske ud over familien og andre dage, som idag er huset fuldt. Har lige sagt farvel til sidste hold af tre mulige - og hold da op, hvor kommer man ud af træning med socialt snak. Jeg er træt i hovedet af deres snakken og nyder lige nu stilheden. Men hvor var det dejligt at mærke omgivelserne igen.

Helt bogstaveligt...

"Skal jeg skære det ud i pap?" spurgte jeg forleden datteren........

"Ja, mor nu skal jeg hente pap og kniv......" :-D

Øv der var sne.... :-(

Normalt er jeg glad for sne, bare ikke lige idag, hvor jeg havde besluttet mig for at gå en stille forsigtig tur ned ad vejen med mit nyoperede ben og mine krykker.

Og så ØV, det havde sneet - så det turde jeg ikke.

Indholdet af min taske

Hos appelsinen i min turban fandt jeg et indlæg om rod i dametasker :-D Manden har altid påstået et en dametaske var det største rod han kunne se for sig:   hmmm, det forstår jeg ikke i min taske er der da kun det nødvendige:

Et par billige thinsulate handsker fra Fakta.
Indkaldelse til operation af benet den 4. februar.
3 brochurer om sygehusophold.
Navnearmbåndet fra sygehusopholdet.
Mobiloplader.
En roll on.
Diverse bind og trusseindlæg.
Min tegnebog.
Etui med 4 kuglepenne.
1 kuglepenne.
Ansigtscreme.
1 kam.
1 brilleetui med læsebriller.

Det kunne vist have været værre, faktisk har jeg lige ryddet op i den inden sygehusopholdet :-D

Hvad kan din taske fremvise :-)

Et fremtids håb....

Vi arbejder stille og roligt hen mod den dag hvor sønnen skal flytte hjemmefra. Der er sat folk igang med at finde en løsning, for når man som min søn har asperger syndrom er det ikke nødvendigvis noget man bare lige gør - han skal formodentlig omkring et bofælleskab først, for han vil ikke være i stand til at klare sig selv endnu. Men det kommer han helt sikker til engang i fremtiden.

Vi og han er ved at nå et punkt, hvor det er bedst vi ikke skal bo under samme tag, ikke forstået sådan at vi konflikter hele tiden, men at han som alle andre unge mennesker er ved at få en frihedestrang. Alligevel fylder konflikterne en del i huset, vi bruger mange kræfter dels på at forstå ham og dels for at undgå hans nedsmeltninger. Han vil også gerne ud og begynde at prøve sig selv af i livet..... Det vil i høj grad være sundt for ham at komme i andre omgivelser og skulle tage mere ansvar for hverdagen. Vi begynder også at længes mod et mere normalt familieliv, hvor datteren i huset uden tvivl vil få meget mere plads end hun har nu.

En simpel ting som oprydning, vil komme til at lægge på hans skuldre og jeg har en formodning om at han vil være i stand til at tage det ansvar - men det viser han ikke herhjemme, hvor han i stedet bruger på at tvære over at vi stiller krav... sikke nogle onde forældre ;-)

Men som tidligere nævnt er det så ikke lige noget vi bare gør...... Det kan tage lang tid inden det falder på plads...Men vi  er vist allesammen begyndt at glæde os til det nye liv, og vi håber det ikke ligger for langt ude i fremtiden.