Der er meget stille her på bloggen, ikke fordi jeg er forsvundet - mest fordi tiden smutter lidt fra mig. Livet kører stille og roligt derudaf. Måske er det den hårde omgang med mors sygdom, der gør at jeg halter herinde. Det har krævet sin mand, alt det hun har været igennem, men det går rigtig godt med hende.
Jeg har det sådan, at når jeg har været i hård/stresset periode, går jeg en smule ned i gear. Det handler vel om at finde mig selv igen. Jeg kan mærke jeg er på vej i den rigtige retning og lysten til at se vennerne begynder også at trænge sig på...... Nu trænger jeg til at grine og hygge mig.