Jeg var med lokalhistorisk forening på fabriksbesøg i går.
Det var min gamle læreplads - Eternitfabrikken i Aaborg, hvor jeg slog mine folder i starten af firserne, jeg var glad for at være der og havde et par rigtig gode år der.
Der på øverste etage bag de vinduer, var jeg i lære.
Den gamle nedslidte badmintonhal
For et par år siden lukkede produktionen ned og blev flyttet til Tjekkiet - hvorfra der nu sendes produkter tilbage til Danmark og lageret i den gamle fabrik virker som fordelingscentral. Det var en fabrik med over 1500 ansatte, da den var på sit højeste.
Nu ligger den gamle fabrik, hen som en spøgelseby. Øde og forladt - det gjorde mere ondt at se den end jeg havde troet det ville. Tomme haller og forfald herskede overalt - Alt i mens man diskuterer hvad grunden skal bruges til.
Alligevel, på trods af en afdød fabrik, var det en hyggelig aften, som belyste fabrikkens historie på en god måde - der var andre med som havde arbejder der og vi kunne alle en historie eller to fra vores tid der.
Til slut var der mulighed for medbragt kaffe i kantinen - som stadig er i brug. Her kunne vi stille spørgsmål til rundviseren Morten Pedersen fra Aalborg historisk museum, som i forbindelse med lukningen har arbejdt på Eternittens historie, hvor han i to år har haft kontor på fabrikken.