Der knokles

For teenageren har fået ny seng og faderen knokler med at samle den.

Teenageren rydder op, og gør rent. Hun har fået stillet den betingelse at der skal være cleanet derinde, inden sengen kommer derind.

Jeg er vildt imponeret over hvor meget energi der kan lægges for dagen, når først hun kommer igang....... :o)

Jeg undres.

Jeg var smut omkring Fakta i dag, på et tidspunkt hvor der ikke var overrendt af ret mange andre kunder. Alligevel var jeg ved at blive kørt ned af børnekundevogne.

Jeg overvejede at klage til børnekundevognførernes forældre. 

Problemet var bare at de blev ført af kinesiske studerende fra AUC, gad vide om ingen har fortalt dem at de små vogne er beregnet til børn. ;o)

Godt nok er kinesere ikke at de højeste mennesker, men disse tre voksne med hver deres børnekundevogn, skulle altså have ryggen bøjet i temmelig krum vinkel, for at kunne styre vognene ;o)

Vi bliver kun to

Lørdag aften har vi jævnlig sønnen hjemme til spisning, han øjner gerne chancen for et gratis måltid. I dag meldte han dog fra og jeg har en mistanke om at han, vist er kommet til at spille pc til, alt for langt ud på natten :0)

Datteren der har dovnet det meste af dagen, er pludselig kommet i omdrejninger og er smuttet op til en kammerat og har ingen planer om at vise sig her på matriklen før i morgen.

Så er vi kun os to "gamle" og alt, alt for meget grønsagstærte. :o)

Hende har jeg ikke været heldig med.

Teenagerens status på Fjæsbogen tidligere i dag.

Teenageren

Det var så den skoledag... jeg er hjemme cirka 2½ time tidligere end normalt *suk*

Teenageres moster synes godt om

Mig 

Så har du jo tid til at rydde op på værelset og må jeg i den forbindelse pointere at SKS er slut for denne gang.

Teenageren 

Jeg aner ikke hvad du snakker om 

Mig 

Det gør du ihvertfald  men jeg skal gerne forklare: Kurset "Det må man ikke" er slut for denne gang og det er tiden, at adlyde sin mor igen. Er der mere du ikke forstår :o)

Teenageren 

Undskyld, jeg forstår ikke helt det der med at 'adlyde sin mor igen'... det har jeg da aldrig gjort? 

Mig

Hm pas på jeg ikke bortadopterer dig til Marianne :0)

Teenageren Du ville da savne mig alt for meget  

Nå men status er at teenageren er i huset endnu og SUK værelset er ikke ryddet op...........

Mimre klubben

Ja jeg er medlem af en sådan - En mimreklub for tidligere spejdere, der sidder i et udvalg der skal finde frem til tidligere spejdere fra vores gamle spejdergruppe, og invitere dem til jubilæum. Problemet er bare blevet, at siden mimreklubben blev dannet er spejdergruppen blevet nedlagt og der kommer altså, desværre ikke flere jubilæer.

Alligevel mødes vi trofast 8-12 gange om året til møde - naivt, måske men vi hygger os. Jubilæum har vi ikke snakket om i rigtig mange år, vist heller ikke før det ikke var en opgave. Men vi har engang haft både papir og blyant fremme.

Nu mødes vi så altså for hyggens skyld, og udvalget består at vi tre, der startede det. En af vores få regler, gælder nemlig optagelse i mimregruppen. Der kan KUN optages nye medlemmer hvis vi alle tre er enige og den eneste der har hørt om gruppen i nyere tid, blev ikke tilbudt optagelse. Vi er strenge.

Vi skal så holde mimre-aften i aften og jeg glæder mig til at se de to andre mimre.piger

Blokeret forgang

Datteren er hjemkommet fra FDF kursus på Sletten ved Himmelbjerget. Hun har været i bad og er nu puttet i seng - der er vist adskillige timers søvn der skal indhentes. 

Hun var så træt at tårene bare trillede ned ad kinderne, da hun forsøgte at fortælle os om turen. Det har vist været en fantastisk tur. Men det hører vi mere om senere er jeg sikker på :o)

Hendes udstyr er væltet i forgangen og blokerer vejen ud til vores badeværelse. Jeg må vist forbarme mig og rydde det af vejen.

På vej mod påsken

Så gik fru Hansen ned med et brag, og måtte melde sig ud af samfundet i en uges tid, som influenzaramt. Sådan en ægte mandeinfluenza - feber, hoste ophævet i ansigtet, så jeg dårligt kunne se ud af mine øjne og træt, træt, træt - træt som et helt alderdomshjem.

Nu er jeg så tilbage på overfladen, nu kun lidt træt og hostende. Påskeferien står for døren og påsken er teenage-fri. Vi har nogle planer for påske, bland andet en sammenskudsfrokost med dejlig venner, som vi glæder os rigtig meget til - sådan lidt "Du behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper :o)"

Teenageren skal på kursus med FDF'erne og lige nu roder stuen med rygsæk, tøj og lignende. Smartphonen efterlades hjemme og den ultra-billige samsung er sendt til opladning, for kurset er udendørs det meste af tiden og hun er så fornuft at hun godt kan se, at smartphonen også trænger til påskeferie.

Sønnen har også ferie og lur mig om ikke moderens kødgryder og vaskemaskemaskine :o)

Gå væk sne og gå væk forkølelse

Sådan en søndag med sne og forkølelse er jeg kravlet bag skærmen og med hækletøjet indenfor rækkevidde.

Hele familien har været ramt af sygdom i løbet af ugen og nu er turen kommet til mig. Dog føler jeg mig ikke syg, men kan mærke kriller i halsen og jeg småhoster.

Manden ligger på sofaen og ser en eller anden dødsyg film og hver gang der er noget at grine af, bryder han ud i latter for derefter at ende i hosteanfald..... :o) Så der bjæffes godt og grundigt på den anden side af bordet.

Med hensyn til sneen, så er her 3 graders varme, så den smelter dog, langsomt men sikker.

Den kom retur

Joken røg lige tilbage i hovedet på mig selv, da jeg nægtede datteren at hun måtte går over til bedstevennen.

Da hun spurgte om lov, kommenterede jeg, at jeg ikke var så glad for at hun var i dårlig selskab........ Hm det der skulle have været en joke fra min side, blev straks sendt i en sms fra teenageren til den stakkels kammerat, som blev helt rystet Så nu skylder jeg ham vist en sodavand,

Teenageren, ja hun står til røvfuld for at sende en intern joke videre....;o)

Det var vores bryllupsdag...

I går.

Tænk at det allerede er 22 år siden, vi blev viet i kirken. En kold februar dag i 1991.

Dengang var der også sne og mine stakkels håndbold veninder, som stod udenfor kirken og dannede espalier med håndbolde, frøs med anstand. De kom lige fra kamp og for at nå det måtte de køre lige efter kampen og der stod de i svedigt spilletøj. kun dækket af deres træningsdragte. Det var lidt af en gestus.

Vi holdt barnedåb sammen dag og sønnen er nok det bedste vidne om tiden der svandt - en lille dreng som kunne bære på armen, omend hans dåbskjole var en smule lille i halsen og måtte stå med knappen åben. I dag er han 193 høj og vejer nogle kilo mere end dengang.

Vi brugte dagen til at hygge os med børnene og min far.