5. november 2009

Den smarte datter :-D

Mine forældre tilbød mig at få kørelejlighed over i Føtex idag :-D Der er ikke længere end jeg kan gå derover, men jeg takkede da ja, for så var der mulighed for at slæbe lidt mere med hjem.

Der blev handlet lidt daglige fornødenheder og så havnede der lidt tøj i vognen :-D

så lige nu spankulerer datteren rundt i et par Guld-legging til 79,95 :-D

De faldt i god jord og blev altså ikke et fejlkøb :-D

3. november 2009

Nabotøsehyggeaften

Så begynder det at gå den rigtige vej med forkølelsen, tilgengæld er datteren krøbet under dynen. Så det bliver hygget om det lille pus.

I aften skal jeg til Nabotøsehygge. Vi er en lille grundejerforening med 7 huse og da den ene af pigerne blev, ret pludselig enke, blev vi enige om at lave en lille nabotøsehygge klub og den har efterhånden kørt i 5 år. Det går på skift og de 6 af husene er repræsenterede. Vi hygger os og jeg tror af nogle nabokonflikter er taget i opløbet her ;o) Desværre mangler der altid en. Hun har været med og hun hyggede sig, det er jeg ikke det mindste i tvivl om, men manden vist er noget dominerende, han kunne ikke forstå hvorfor mændenen ikke skulle med. Men så er det jo ikke en tøsehyggeklub ;o) Såå vi er reduceret til 6 - og os er der ingen der bestemmer over :o)

2. november 2009

Lyt og nik

Så er fødselsdagen overstået - og gæt hvem der slet ikke er ovre forkølelsen :o(

Nå, men det gik nu meget godt med at fejre sønnen, som allerede har omsat fødselsdagspengene i en Ipod, som kan en hel masse som jeg ikke lige har hoved til at høre om i dag.

Men sønnen er ivrig og glad, for at fortælle om det der tekniske vidunder. Så jeg smiler sødt og nikker - Forhåbentlig på de rigtige sted :-D

31. oktober 2009

Bagedag

Det går fremad med forkølelsen, jeg er oppe i dag og foran venter projekt "bagning af adskillige boller" Vi skal fejre sønnens fødselsdag med hele den pukkelryggede og hulrøvede familie i morgen. Lige undtaget den ene af mine to niecer, som har andre gøremål. Mellem de som ikke har sendt afbud, befinder sig flere kage og bolle elskende mænd :-D Næsten uanset hvor mange boller jeg laver, vil der ikke være ret mange tilbage.

Sønnen har bestilt boller, kage og lagkage og selvfølgelig moderens hjemmelavede. Så det er bare at komme i gang.

30. oktober 2009

Surt show

Jeg har arvet sønnens forkølelse og ligger mere eller mindre underdrejet. Der er ikke ret meget i mig idag, hovedpine, lidt host og lettere svimmelhed. Jeg tror ikke det er svineinfluenza, jeg kan kun mønstre 3 af 7 symptomer - men træls er det alligevel.

Håber det er bedre i morgen, da jeg skal have bagt til familien, som kommer og holder sønnens fødselsdag på søndag. Min mor siger godt nok at vi kan udsætte det, men det vil jeg ikke ret gerne, for sønnen glæder sig og de næste par weekender er bookede med andre gøremål.


29. oktober 2009

Den datter altså....

Der herses med os:

"sluk nu lyset"
"luk døren"
"behøver det fjernsyn køre når ingen ser på det"

Alle de formaninger, jeg har brugt timer på er begyndt at virke :oD

Eller er det fordi skolen arbejder med emnet Miljø............

26. oktober 2009

En syg fødselar

Sønnen runder i dag de 19 år, men ligger underdrejet med en forkølelse. Hvor heldig kan man være?


Dog har han bestilt livretten til i aften, så mon ikke han er på vej ovenpå igen.

Stort tillykke med dagen, min dreng.



25. oktober 2009

Det var det.

Det var så den uge der smuttede bort, for aldrig mere at komme igen. Den har været lang og til tider sej. Et møde i mandags, som jeg havde frygtet viste sig heldigvis ikke at være slemt, jeg mødte et åbent menneske, som havde forståelse for det jeg havde brug for.

Torsdag var jeg på sygehuset i Århus, til kontrol. Det skal jeg hver 4. måned - her tjekker de op på min kræftsygdom, som heldigvis har været utrolig fredelig. De eneste mén ser også ud til at være en knæ, som ikke er helt som det skal være, men det må jeg lære at leve med og det gør jeg gerne.

Når nu jeg så skal helt til Århus, for at blive tjekket, så er det lige tid for IKEA - lokkemidlet, som altid får en eller anden til at tilbyde at tage med for at underholde mig....... Mon det er mig eller IKEA der trækker mest ;o)Denne gang var ofret min mor.

Fødselsdagen lørdag forløb planmæssigt og de unge mænd hyggede sig, vist nok med snak og Nintendo Wii. Sønnen var glad og vil vist gerne gentage succeen.

Plus en time

Den ekstra time i nat har gjort underværker, jeg føler mig så dejlig frisk.

24. oktober 2009

Pizza i varianter

Det er en hel videnskab når 8 mennesker skal have Pizza - for Pizza er jo ikke bare Pizza, der er uendelig mange variationer af tilbehør.

Den lokale Pizzabar har naturligvis et menu kort, men ud af de 8 Pizza der skal hentes, findes vist kun de 2 i original udgave fra menukortet :-D