Skole lejrtur.

Datteren smutter til København i morgen med skole, og kommer først hjem på fredag. De skal vandrehjem. Morgenmaden får de på vandrehjemmet, men resten af dagens måltider skal de selv sørge for. I starten var der en del skepsis fra forældrenes side, for får min lille purk nu noget at spise. Lærerne derimod har prøvet det flere gange og endnu har de ikke oplevet at nogle af ungerne er kommet sultne i seng. Tværtimod bliver vores unger hurtigt fortrolig med de mange muligheder København byder på, rent kulinarisk. (Hun vil IKKE på Mc. Donalds :o) )

Dattere har en aftale med hendes kusine som har boet i København 4 måneder og kusinen glæder sig til at vise datteren sin nye by. De skal allerede mødes i morgen, det var den dag der passede bedst, for skolen har en masse på programmet de øvrige dage.

Jeg har forsøgt at få lov at snige mig ned i kufferten og komme med, men nej "Du bliver bare hjemme, mor"..... :o) Jeg kunne da ellers godt bruge en lille smuttur til København. Nå, det må blive en anden gang. Det skal jo heller ikke blive for pinligt for den unge dame :o)

Hun er sendt tidligt i seng, for hun skal tidligt op og skal være på Aalborg Banegård kl. 7:15.

Her blev stille.

Så blev her stille efter en hektisk morgen, hvor datteren skulle afsted til Ribe på lejrskole, alting blev lidt mere besværligt for hende, for et uheld i går i Fårup sommerland, kostede en brækket tå og en tur på krykker i de næste dage. Hun skulle være på banegården kvart i ni og en hurtig snak med hendes klasselærer bekræftede at hun ikke skulle blive hjemme. Nu er hun sendt afsted og det sidste jeg så til hende i denne omgang, var da toget rullede afsted og hun kæmpede en kamp med kuffert, taske og hjælpsomme klassekammerater. :o)

Sønnen skulle også afsted på lejrtur til morgen og han havde fået besked på, at hvis han skulle have et lift, så måtte være klar til afgang. Da han har asperger-syndrom, skal der helst være ro omkring ham om morgenen – det betyder jeg slet ikke snakker med ham om morgenen, for ikke at bringe ham ud af fatning, problemet var så hans far, som var bange for at han ikke nåede og så løb i pendulfart ind på sønnens værelse – arrggghh, det resulterede i en mindre kortslutning hos sønnen, som jeg heldigvis nåede at få neutraliseret inden han gik helt i baglås. Det havde vi ikke lige tid til.

Vi kørte først sønnen over på Nordbo, hvor der skulle smøres madpakker til turen, inden afgang og her fik jeg afleveret den største knuser til sønnen på trods af store protester, mens alle så på :o))
Så nu vil vi nyde de næste par dage uden børnene og håbe at de begge får en rigtig dejlig tur.