11. august 2007

I kø på motorvej

En sms i formiddags fra nogle venner, som havde brug for at snakke udløste en tur over middag, nord på ad motorvejen. Vi kørte omkring Føtex bageren efter jordbærkager til kaffen og lige inden vi svinger ned på motorvejen, siger manden "Der er vist nok noget med at de laver noget broarbejde på Nr. Sundby siden, så der er nok kø på motorvejen". Alligevel valgte vi at køre den vej.



Billede 078


For vi havde ikke regnet med der var så lang kø - men vi havde ikke travlt, så vi nåede det nok. Dog sendte jeg lige en sms til vores værter om at vi var på vej og at vi hang på motorvejen...... Hun skrev tilbage at "så er i her i løbet af 10 minutter?" Jeg svarede at det var vi næppe, for det var kø så langt øjet rakte. Vi besluttede at dreje fra ved første frakørsel og køre gennem Aalborg i stedet for...... men de 1½ kilometer tog ca 20 minutter.... Det var god tid til at studere andre biler. :-)

Billede 075


Der var tid til at studere vejkanten på motorvejen - hvor tit har man ellers mulighed for at se blomsterne i vejkanten, når man drøner forbi med over 100 km i timen?

Ind igennem byen langs havnen og her var sørme også kø, dog var der mere gang i køen her. Her fik vi tid til at nyde udsigten over en grå Limfjord.

Billede 080


Billede 079


Vi kom forbi den smukke bygning, som tidligere var toldboden, som nu beboes af Jyske bank.

Billede 081


Limfjordsbro-billederne udeblev, kameraet løb tør for batteri. Vi nåede over broen, lige inden kl. 16:00, hvor de åbner for bådene i fjorden - men heller ikke mere end lige..... for Jernbanebroen, var oppe men vi kørte over Limfjordsbroen.

Da vi nåede bestemmelses sted var kaffen klar og vi havde en god dag i hyggeligt selskab. Manden brugte en del tid på at redde en pc, som havde været udsat for virusangreb. Så der er en ung mand der bliver glad når han kommer hjem fra weekend hos sin mor.

Hjemturen foregik via motorvejen, og køen fra i Eftermiddags er nu væk......

1 kommentar: