Den kære bil.

Den kære må afsted på værkstedet idag, med et dødt  batteri.
Jeg havde lovet min faster, at hjælpe hende og min far, med at sende blomster til Canada. Min fætters kone var stille sovet ind efter næster 20 års alvorlig sygdom. Hun var været en fighter af rang. Interflora fik tjansen og efter en kop kaffe ville jeg hjem og gøre lidt rent.

På vejen hjem skulle der lige handles en smule i Fakta og da jeg ville starte bilen og køre hjem...... Det ville bilen ikke - der var ikke liv i skidtet overhovedet. Fik fat i Falck, som kom og startede bilen, fik manden til at ringe til værkstedet og fik far til at køre efter mig til værkstedet, så jeg kunne komme hjem igen..... Tænk i løbet af 5 minutter fik jeg 3 mænd til at springe for mig.... :o)

Vores værksted ligger et stykke udenfor byen og vejret var ikke det bedste derude, der fyger ret meget og nogle strækninger er ikke så nemt fremkommelige. Far kørte bag mig og på et tidspunkt forsvandt han fra min synsvinkel. Jeg kørte videre, for jeg var ikke sikker på at det VAR ham der kørte der. Jeg turde ikke stoppe bilen, for jeg kunne jo ikke vide om jeg kunne starte den igen. Desværre var det min far og han var  kommet til at hænge fast i noget sne og kunne ikke komme løs. Han har dog altid en skovl i bagagerummet og ringede og sagde at han kom når han havde gravet sig fri.

Heldigvis var der en flink ung mand, som hjalp ham og han kunne komme hurtigt videre. Heldigvis, for han var ved at overveje at ringe til Falck, så de kunne hjælpe ham fri. (Det skal lige tilføjes at vi var forholdsvis tæt på værkstedet og at mekanikerne var ved at finde en løsning.)

Det sidste farvel

I går sagde vi farvel for sidste gang, til en af vores allerbedste venner. Han var stille sovet ind efter alvorlig sygdom i søndags.

Vi sagde farvel til et dejligt menneske, et menneske som var der når vi havde brug for det. Et menneske som gave ris og ros når det var fortjent. En menneske som kunne brænde for det der betød noget for ham. En familiemand og en vennernes ven.

Vi har vidst længe at han var syg og jeg var en af de få der vidste at det var alvorligt. Alligevel håbede vi til det sidste at de ville finde en mirakelkur.
I går sad vi så i kirken og sagde det sidste farvel.

Mens vi sad der tog jeg mig selv i at sidde og smile, alle de gode minder om vores fælles stunder, løb gennem hovedet og for mig er det klart at sådanne stunder kommer jeg til at savne.

Præsten holdt en flot tale, en tale som ramte plet. Han beskrev vores ven, sådan som vi kender ham.

Højtideligheden sluttede i kirken og vi tog pænt afsked med hans enke, med løfte om snarlig gensyn og det blev snarlig, for allerede ved firetiden tikkede en sms ind fra hende, at vi skulle komme til kaffe om aftenen, hvis vi havde tid og lyst og det havde vi selfølgelig..... Den nærmeste familie havde været til kaffe og der var masser af rester. Det var lige i hans ånd at der skulle hygges over rester. Det har vi gjort adskillige gange ude hos dem.

Faktisk havde vi en rigtig dejlig aften, på trods af omstændighederne, vi lo og vi græd, vi hyggede og lagde fremtidsplaner og vi mindedes afdøde.

Tak for alt kære ven, og hvil i fred.

I sne står urt og busk i skjul....

det samme gør nordjylland og vores aften med aspergernetværket er aflyst. Ingen stor overraskelse, men ærgerligt alligevel, for det er anden gang vi må udsætte. Sidste gang lå Fru Hansen med omgangsyge.

Busserne heroppe bliver aflyst på stribe, et par stykker af dem er væltet, om der er personskade ved jeg ikke. Datteren har lige ringet hjem og fortalt at der kom en bus, hvor chaufføren kendte datteren og han dyttede af  hende og stoppede op udenfor stoppestedet, så hun er på vej hjem. Jeg var ellers på vej efter hende fordi rute 2,  som kører til hendes skole, kun kører ruten delvist. Dog kunne jeg ikke se rute 36, som også kører der forbi,  på hjemmesiden - den er nu opdateret og kører med en halv times forsinkelse. Tak til en opmærksom chauffør.

Aflysninger

I mit køkken står der en portion nybagte muffins. De er lavet fordi veninderne fra vores Mimreklub, skulle komme på besøg i aften, desværre er en af dem blevet syg og da vi kun er 3 i klubben, har vi aflyst og udsat i 14 dage.
Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget til lidt pigesladder..... Vi kender hinanden fra spejdertiden og fra lokalsamfundet. De to af os har gået i samme klasse og jeg har gået i klasse med en søster til den ene og boet i samme landsby som den anden.
Vi kender derfor også hinandens familier og følger ivrigt med i livets udvikling i vores familier. Vi har mødtes trofast, sådan cirka en gang om måneden og vi HYGGER os. Nå pyt, god bedring til den ene og vi kan så se frem til næste mimreklub.

Næste gæstebud er programsat til fredag, hvor vi holder forsinket julefrokost med vores aspergernetværk. Julefrokost uden julemad, vel at mærke. Vi medbringer hver en ret og ja mulighed for at der er to af samme slags er tilstede, den risiko tager vi med :)
Nu ser det imidlertid ud til at snestormen rammer Vendsyssel fredag og da vi skal være 9 personer og 6 af gæsterne bor Nordenfjords, ser det lidt skidt ud. Lige i øjeblikket melder de om 25 cm sne i løbet af fredagen. Så mulighed for endnu er afslysning lurer desværre.

Julefreden sig sænker

Stegen er afleveret hos søster og svoger. Småkagerne er bagt, konfekten er lavet. Juletræet er pyntet. Sønnen er hentet til huse.

Jo jo julefreden kan godt sænke sig i det lille hjem.

Glædelig jul til jer alle.

Juletræet er i hus

Det vil sige at det ligger pt. ude i haven - Det kommer ikke ind før den 21. december, hvilket faktisk er et par dage for tidligt, her i huset. Grunden er at vi fejrer den teenagerens fødselsdag den 22. i stedet for den 28. hvor hun har fødselsdag. Familien er efterhånden spredt over større afstande og den 22. december var den dag, det var lettest at samle de der er til stede i Aalborg i julen.

Selve fødselsdagen vil vi fejre ved at tage i biografen, teenageren har ytret ønske om at se Hobitten og det passer vist sønnen og manden fint.

Nå men det der juletræ blev som skrevet, hentet til huse i dag, hos den lokale juletræspusher. Vi skal ikke være hjemme juleaften, så jeg mente at vi kunne nøjes med et lille bitte juletræ - gæt hvem der kom i undetal igen :o) Træet er lige så højt som det plejer at være. Vejret var dejlig og vi brugte rigtig lang tid på at finde træet.

Det vil jeg ikke vide.......

Nogle gange vil jeg slet ikke vide, hvad der foregår i vores stue om natten :o)
Nisserne burde sidde på ryglænet, det er der jeg har plantet dem - men de sidder lidt ustabilt og falder let ned.

Ingen efterårsferie her...

Der holdes ikke efterårsferie her i huset, det vil sige at datteren gør, men hun har forladt matriklen og er draget afsted på kursus med FDF'erne. 400 unge mennesker slår deres folder på Sletten ved Himmelbjerget, og de hygger sig.

SMS'er som "jeg har det godt, send flere penge" er typiske dernede fra, måske ikke lige den ordlyd endnu - det er for tidligt på ugen. Men ingen tvivl om at hun har det godt, på trods af en forstuvet finger. De skulle øve flyverskjul, da hendes gruppe er en modstandsbevægelse som skal flygte fra tyskerne :o) og allerede en time inde i forløbet gik det galt. Jeg har spurgt om jeg skulle hente hende, svaret var kort og præcist NEJ....

I dag tikkede der en sms ind, hvor i der stod - Hej mor, vi søger hjælp til en spørgsmål. Hvornår blev Christian den 4. konge. Som om man ved det, nåh ja det gjorde jeg jo og det vidste hun godt. Men er det ikke lidt snyd at bruge sin mor som livslinie på et FDF løb? ;o)

Nå men hun kommer hjem lørdag, så må vi få set på den finger. Jeg regner med at de har styr på det dernede.

På vej mod oktober

Ja så smuttede september næsten igennem kalenderen og vi skriver lige om lidt oktober. I familien Hansen løber livet afsted med os. Datteren er kommet i 9. klasse og hun er meget bevidst om at det er vigtigt at komme godt igang med skole året. Desværre blev det ikke helt sådan, da de dagen inden de skulle starte i skolen, fik at vide at deres klasselærer var meget alvorligt syg og desværre gik der ikke ret lang tid før de måtte til hendes begravelse. Det var en hård tid for datteren. Heldigvis er hun glad igen og i sidste uge, havde hun en dejlig uge som praktikant i en boghandel.

Hun og jeg har været en tur i Flensburg, for at se håndbold. Jeg har i mange år ønsket, at se håndbold nede i Flens-Arena og da Aalborgs herrer kom i pulje med Flensburg-Handewitt, var datteren hurtig på aftrækkeren "mor, vi skal da med derned, ikk" Fru Hansen var så nem at lokke. :o) Så sidste søndag tog vi med en af fanklubbens to busser og vi havde en rigtig dejlig tur. Der var en god stemning til kampen, ikke mindst af os fra Aalborg, God tnok blev vi sendt hjem med et 4 måls nederlag, men skidt med det, det var ikke uventet. Så fik vi også lige fyldt sodavandsbeholdningen op ved grænsehandel.

Sønnen er gået i gang med 2. år på AspIt og har været til den første eksamen og fået sit første 10 tal. Han er begyndt at læse matematik på aftenskolen og arbejder målrettet mod at læse videre som datamatiker. Vi støtter op om ham, så godt vi kan og det betyder bl.a at, hans vasketøj vil finde sig vej herud til mig, en rum tid endnu...... :os

Manden og jeg, ja vi arbejder og arbejder, det er der jo ikke noget nyt i. Pengene skal jo til huse for at overleve :o)

Jeg har her i september fejret min 50 år fødselsdag, og overlevede....... Jeg havde fri den dag og familie og venner var nemme at lokke til kaffe. Festen har vi ikke holdt endnu, den er udsat til næste sommer, hvor vi fejre 104 år fødselsdag. Mandens 53 og min 51 års.

Teenager med stil.

Man har vel opdraget teenageren med stil. :0)