6. august 2015

Sommerdag ved Vestkysten

Vi holder ferie hjemme på Costa del terrasse og nyder det i fulde drag. Idag kom sommeren så og vi er så heldige at have en invitation til besøg i et dejligt sommerhus i Rødhus. 
Det er hos mandens kammerats mor og hendes mand og vi har lovet dem at tage mine svigerforældre med der op. De 2 x gange Kirsten har kendt hinanden da manden og kammeraten var børn og så gik der lige 30-35 år og fornylig mødte de i gen hinanden, da vi havde dem herude til dimmissionsfest og snakken gik så godt, at succeen måtte gentaget.
Manden og jeg har planer om at lege turister i Løkken eller Blokhus i et par timer og lade dem snakke og henter minder frem. 
Lige om lidt henter vi svigerforældrene og drager nordpå, vi svinger forbi Aalborg Havn, for der ligger et af de store krydstogtskibe, fyldt med amerikanere, det skal vi lige kigge lidt på.
God dag derude.

22. juli 2015

Ferien er lige om hjørnet.

Om nøjagtig 16 arbejdstimer, og jeg glæder mig til:
16 dage uden vækkeur. 
16 dage på Costa del Terrasse. 
16 dage hvor vi kun laver det vi har lyst til. 
16 dage med aftaler med tidligere naboer, vores Aspergernetværk, med familie og med en mor til en barndomskammerat til manden.
16 dage, hvor vi lader op til hverdagslivet.

5. juli 2015

Sommeren faldt i en arbejdsweekend

Min første arbejdsweekend, en stegende hed en af slagsen, er overstået og jeg overlevede. Nu er der 2 fridage forude og den første skal bruge på besøg hos venner i sommerlandet, ren råhygge er i vente og vi glæder os. 
Sønnen har pakket sin vasketøj er flyttet hjem til os på ferie, hans lille lejlighed er fuldstændig ulidelig her i sommervarmen og han har brug for lidt social samvær og lidt moderlig forkælelse. Hans søster er smuttet på sommerlejr, og vender ikke hjem før lørdag. 




20. juni 2015

Med lyst til livet igen

Livet blæser afsted med os, for et år siden startede jeg på en ny uddannelse. Efter mange år som kontorassistent røg jeg ind i finanskrisen med et brag og det viste sig umuligt at finde job i den branche , et par gange var jeg så tæt på, at kun ansættelsesbeviser manglede - men igen og igen satte økonomien en stopper for det. 
Trods en brav kamp var jeg en af dem der røg ud af dagpengesystemet, og kun ved hjælp af gode venner lykkedes det mig at få 25 timers rengøring på et plejehjem, som vikar i 3 mdr. 
De blev forlænget til 8 mdr, og jeg havde det fantastisk der, men en kollega, som ikke kunne klare jobbet som SOSU hjælper, skulle fordi hun var fastansat tilbydes jobbet, da det skulle slås op, og hun sagde så ja til det. 
I afskedsgave fra min chef fik jeg et flot anbefaling og et ord og at, hvis jeg søgte ind på SOSU skolen, ville hun lægge et godt ord ind. 
Jeg tænkte så over det et døgns tid, tog imod tilbuddet og hun gjorde et stor indsats og jeg blev optaget og i går kunne jeg så, med 2 12 taler i afsluttende eksamener, føje titlen SOSU hjælper til CV'et. 
På torsdag starter jeg på job som fastansat på det sted, hvor jeg har været elev.
Det har været et hårdt år, det er sin sag, at starte på noget helt nyt i en alder af 50, og i september mistede jeg min far, så og sorgen har haft tag i året, hvor ville jeg dog gerne have delt dagen i går med ham.
Nu står sommeren foran os og jeg tror det bliver en god sommer.

1. januar 2015

2015 skriver vi

Vær velkommen 2015 og jeg glæder mig til at se hvilke udfordringer, sorger og glæder der bringes.

Men jeg skriver dette, brager det udenfor, af resterne af det fyrværkeri, som ikke blev fyret af i går. Desværre mistede 3 mennesker livet igår, ved tragiske ulykker med ulovligt fyrværkeri - Tanker til de efterladte.

Når jeg ser tilbage har 2015 været symbol på livets gang på godt og ondt. Der blev lagt nogle planer og nogle af disse blev ført ud i livet, andre blev skrottet og andre igen står på venteliste til det nye år.

Jeg mistede to af mine kære i det forgangne år, min far og en af mine bedste venner, de vil blive savnet i det nye år. 

Vi fik en lille ny i familien i sommer, et lille grandniece, en dejlig lille pige. Hun bor til daglig i London, så vi ser hende ikke så meget. Hendes generte knap 3  årige storebror, har for første gang lukket mig ind i sit liv. Deres kusine på også knap 3, er en flittig gæst her i huset, hende må jeg dog ikke være grandtante til, hun vil nemlig være min grandtante :)

Datteren er begyndt på gymnasiet og nyder det. Sønnen får tiden til at gå på AspIt, inden han forhåbentlig om et halvt års tid starter på datamatiker uddannelsen på UCN.

Min søster og jeg har fået en tættere forhold, efter fars død. Vi har fejret deres kobberbryllup i november.

2015 er helt ny og i morgen starter hverdagen for alvor. Jeg har nogle mål med 2015. Spændende bliver om de kan nåes. 

21. november 2014

Farvel kære far

Efteråret går på hæld og vi nærmer os vinteren, der er ved at blive koldt udenfor. Livet er foranderligt og her i efteråret har jeg haft den sorg at miste min far. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel. Han faldt om på stedet med hjertestop og det var et chok for os alle. jeg havde været oppe hos ham dagen før, og bort set fra en forkølelse fejlede han intet.

Den eneste trøst er han ikke har haft et langt sygeleje først, det havde vi så rigeligt med min mor. Vi savner ham alle meget. Min søster og jeg har nu delt barndomshjemme og ja, vi er stadig venner og ser faktisk lidt mere til hinanden, nu hvor vi er blevet forældreløse.
Vi har været godt til at snakke om fars død og føler begge at vi kan komme videre, så småt - men guderne skal vide at jeg trods en dejlig familie, ind imellem føler mig forladt.

Søster og svoger kunne i tirsdags fejre deres kobberbryllup og jeg må sige at vi begge savnede ham lidt mere den dag.

Far kom herfra som vi alle vist ønsker os, hurtig og nemt. Nu ligger han ved siden af mor på kirkegården, der hvor han allerhelst vil være.

Hvil i fred far.

23. juli 2014

Når nattesøvnen bliver minimal

Vi var inviteret til besøge nogle venner ude i sommerlandet, vi skulle overnatte og skulle selv sørge for madrasser og sengetøj - fint nok, vi er ejer af et par luftmadrasser, så de kom med.
Den ene havde et minimalt læk og den holder luft det meste af natten og med en tynd madras ovenpå fungerer det. Den anden fejlede intet og den fik jeg lov til at sove på.
Vi gik i seng ved 12 tiden og godt installerede under et dynebetræk, var vi klar til at indtage nattens befriende søvn - men sådan skulle det ikke gå.....
1. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med en lidt gyngende madras.
2. Madrasserne knager højlydt når man vender sig og for ikke at vække hele huset, vendte jeg mig ikke ret meget.
3. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med at ligge i den samme stilling alt for længe ad gangen.
4. Den bedste af madrasserne er ikke længere den bedst,  og tabte en pæn del luft henover natten.
5. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med en madras som taber luft.
6. Det ikke for sjov, når man vågner 3:30, fordi man kan fornemme klinkegulvet rykker tættere på
7. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med et koldt klinkegulv
8. Et toiletbesøg midt nat, var ved at udvikle sig til en farce, for en madras der tager luft er svært at komme op ad.
9. Mit knæ gør det i forvejen lidt svært at komme op at stå, når jeg sidder for lavt,
10. Krampe i det andet ben, hjalp ikke på sagen
11. Man kommer let til at føle sig som en strandet hval, når man sidder på et koldt gulv, midt om natten og forsøger at rejse sig med et dårligt knæ og krampe ;o)
12. Godt alle de andre sov og ikke overværede den episode.
13. Gid F. havde fluerne, som ikke mente jeg skulle sove længere end til kl. 6:30
14. Jeg har sovet tre timer i eftermiddage
15. Nu kan jeg ikke sove :(


14. juli 2014

Costa del Terrasse

Sommerferien bliver brugt med eget hjem som base, derfra køres ud til det vi gerne vil.
Der tales Den Gamle by i Aarhus, Middelalderdage på Voergaard, Zoologisk have, Sheltertur, Sommerhusbesøg og så videre.
Vi har tre uger foran os og planlægningen er i fuld gang og for datteren er den allerede svær, for hun vil gerne det hele og kan ikke være to steder på en gang.
Hun  har så mange planer, så hun  går i hvertfald glip af Middelalderdagene. Hun har lige været 4 dage på camping og i morgen smutter hun på Sheltertur og fredag på gensynstur til Odense. Så hun er stillet overfor valg og vi blev fravalgt.
Sønnen derimod har tilvalgt os, han er kommet hjem på ferie og lige nu er spisebordet inddraget til computerbord, og han hygger sig med en kold cola. Han har ingen egne planer før om 2 uger, og vil gerne være i selskab med mig på Voergaard slot.


12. juli 2014

Lørdag i sommerhumør

Lørdagens program blev tilrettelagt for længe siden, det var nemlig dagen, hvor vi skulle grill-hygge med aspergernetværket.






Aspergersnetværket består af 5 familier som har børn indenfor autismespektret, vi blev sat sammen for flere år siden, igennem autismeforeningens nordjyske afdeling og hen af vejen er der skiftet ud i gruppen. Vi er dog stadig 3 par tilbage og de sidste 3 medlemmer er specielt udvalgt fra vores egen vennekredse.
Vi har faktisk formået at udvikle gruppen fra at være en støttegruppe til at være venner og vi hygger os når vi er sammen.
Vores sommerhygge møde indebærer som skrevet grill-hygge og konceptet at vi selv medbringer kød, samt noget tilbehør til fælles glæde. Vi aftaler aldrig hvad tilbehøret skal være, så det er altid spændende om vi står med 5 skåle salat :o)
Nu er vi hjemvendt og resten af dagen står på afslapning.


Sommerferie - Omsider

Den er ventet med længsel - Sommerferien og skal nydes i fulde drag.
Sønnen og jeg kickstartede i eftermiddags med besøg på hospitalet hos svigerfar, som ligger på hospitalet med lungebetændelse. Så fik svigermor besøg, hun har brækket armen og blev opereret i går, ja de 2 beskæftigede virkelig Aalborg Sygehus i går. Han er heldigvis langsomt i bedring og kommer forhåbentlig hjem mandag. Svigermor er sat ud at spillet i 6 lange uger. Hun er heldigvis hjemme og afhængig af vores  hjælp, hvilket ikke behager hende. Jeg synes det er ok, at bi kan betale lidt af den hjælp tilbage, som hun ofrede på at passe vores unger, når de var syge, da de var små. 
Sønnen og jeg rundede pizzariaet på vej hjem og hyggede og sammen i nogle timer,
Han er nu afleveret på hans adresse. Manden har hygget sig med en ferieøl eller 2 inde i buen med en kollega, han er hjemvendte og snorker lystigt inde i Soveværelset. Datteren har brugt dagen i Fårup sommerland og ferierer hos en kammerat og hans forældre i campingvogn i sommerlandet.
Jeg køler med på terrassen med en grøn Gajol, et glas vand og 2 stearinlys og yndlings musik i øret. Ren råhygge.