Aflysninger

I mit køkken står der en portion nybagte muffins. De er lavet fordi veninderne fra vores Mimreklub, skulle komme på besøg i aften, desværre er en af dem blevet syg og da vi kun er 3 i klubben, har vi aflyst og udsat i 14 dage.
Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget til lidt pigesladder..... Vi kender hinanden fra spejdertiden og fra lokalsamfundet. De to af os har gået i samme klasse og jeg har gået i klasse med en søster til den ene og boet i samme landsby som den anden.
Vi kender derfor også hinandens familier og følger ivrigt med i livets udvikling i vores familier. Vi har mødtes trofast, sådan cirka en gang om måneden og vi HYGGER os. Nå pyt, god bedring til den ene og vi kan så se frem til næste mimreklub.

Næste gæstebud er programsat til fredag, hvor vi holder forsinket julefrokost med vores aspergernetværk. Julefrokost uden julemad, vel at mærke. Vi medbringer hver en ret og ja mulighed for at der er to af samme slags er tilstede, den risiko tager vi med :)
Nu ser det imidlertid ud til at snestormen rammer Vendsyssel fredag og da vi skal være 9 personer og 6 af gæsterne bor Nordenfjords, ser det lidt skidt ud. Lige i øjeblikket melder de om 25 cm sne i løbet af fredagen. Så mulighed for endnu er afslysning lurer desværre.

Julefreden sig sænker

Stegen er afleveret hos søster og svoger. Småkagerne er bagt, konfekten er lavet. Juletræet er pyntet. Sønnen er hentet til huse.

Jo jo julefreden kan godt sænke sig i det lille hjem.

Glædelig jul til jer alle.

Juletræet er i hus

Det vil sige at det ligger pt. ude i haven - Det kommer ikke ind før den 21. december, hvilket faktisk er et par dage for tidligt, her i huset. Grunden er at vi fejrer den teenagerens fødselsdag den 22. i stedet for den 28. hvor hun har fødselsdag. Familien er efterhånden spredt over større afstande og den 22. december var den dag, det var lettest at samle de der er til stede i Aalborg i julen.

Selve fødselsdagen vil vi fejre ved at tage i biografen, teenageren har ytret ønske om at se Hobitten og det passer vist sønnen og manden fint.

Nå men det der juletræ blev som skrevet, hentet til huse i dag, hos den lokale juletræspusher. Vi skal ikke være hjemme juleaften, så jeg mente at vi kunne nøjes med et lille bitte juletræ - gæt hvem der kom i undetal igen :o) Træet er lige så højt som det plejer at være. Vejret var dejlig og vi brugte rigtig lang tid på at finde træet.

Det vil jeg ikke vide.......

Nogle gange vil jeg slet ikke vide, hvad der foregår i vores stue om natten :o)
Nisserne burde sidde på ryglænet, det er der jeg har plantet dem - men de sidder lidt ustabilt og falder let ned.

Ingen efterårsferie her...

Der holdes ikke efterårsferie her i huset, det vil sige at datteren gør, men hun har forladt matriklen og er draget afsted på kursus med FDF'erne. 400 unge mennesker slår deres folder på Sletten ved Himmelbjerget, og de hygger sig.

SMS'er som "jeg har det godt, send flere penge" er typiske dernede fra, måske ikke lige den ordlyd endnu - det er for tidligt på ugen. Men ingen tvivl om at hun har det godt, på trods af en forstuvet finger. De skulle øve flyverskjul, da hendes gruppe er en modstandsbevægelse som skal flygte fra tyskerne :o) og allerede en time inde i forløbet gik det galt. Jeg har spurgt om jeg skulle hente hende, svaret var kort og præcist NEJ....

I dag tikkede der en sms ind, hvor i der stod - Hej mor, vi søger hjælp til en spørgsmål. Hvornår blev Christian den 4. konge. Som om man ved det, nåh ja det gjorde jeg jo og det vidste hun godt. Men er det ikke lidt snyd at bruge sin mor som livslinie på et FDF løb? ;o)

Nå men hun kommer hjem lørdag, så må vi få set på den finger. Jeg regner med at de har styr på det dernede.

På vej mod oktober

Ja så smuttede september næsten igennem kalenderen og vi skriver lige om lidt oktober. I familien Hansen løber livet afsted med os. Datteren er kommet i 9. klasse og hun er meget bevidst om at det er vigtigt at komme godt igang med skole året. Desværre blev det ikke helt sådan, da de dagen inden de skulle starte i skolen, fik at vide at deres klasselærer var meget alvorligt syg og desværre gik der ikke ret lang tid før de måtte til hendes begravelse. Det var en hård tid for datteren. Heldigvis er hun glad igen og i sidste uge, havde hun en dejlig uge som praktikant i en boghandel.

Hun og jeg har været en tur i Flensburg, for at se håndbold. Jeg har i mange år ønsket, at se håndbold nede i Flens-Arena og da Aalborgs herrer kom i pulje med Flensburg-Handewitt, var datteren hurtig på aftrækkeren "mor, vi skal da med derned, ikk" Fru Hansen var så nem at lokke. :o) Så sidste søndag tog vi med en af fanklubbens to busser og vi havde en rigtig dejlig tur. Der var en god stemning til kampen, ikke mindst af os fra Aalborg, God tnok blev vi sendt hjem med et 4 måls nederlag, men skidt med det, det var ikke uventet. Så fik vi også lige fyldt sodavandsbeholdningen op ved grænsehandel.

Sønnen er gået i gang med 2. år på AspIt og har været til den første eksamen og fået sit første 10 tal. Han er begyndt at læse matematik på aftenskolen og arbejder målrettet mod at læse videre som datamatiker. Vi støtter op om ham, så godt vi kan og det betyder bl.a at, hans vasketøj vil finde sig vej herud til mig, en rum tid endnu...... :os

Manden og jeg, ja vi arbejder og arbejder, det er der jo ikke noget nyt i. Pengene skal jo til huse for at overleve :o)

Jeg har her i september fejret min 50 år fødselsdag, og overlevede....... Jeg havde fri den dag og familie og venner var nemme at lokke til kaffe. Festen har vi ikke holdt endnu, den er udsat til næste sommer, hvor vi fejre 104 år fødselsdag. Mandens 53 og min 51 års.

Teenager med stil.

Man har vel opdraget teenageren med stil. :0)

En fyldt dag

Sikke en dag.....
Først nåede jeg lige 3 ½ time på jobbet, inden turen gik til Aarhus, hvor jeg skulle til undersøgelse på Onkologisk afdeling, for næstsidste gang.... Jubii.
Jeg hentede manden på hans job, og vi trillede til Aarhus og skulle lige en hurtig smut omkring røntgen afdelingen. Det tager normalt 5-10 minutter - men vi røg ind i en omgang mangel på konduite og inkompetence, som jeg heldigvis ikke har oplevet før. Onkologisk afdeling havde åbenbart glemt at sende en henvisning på mig til røntgen afdelingen og hende der så blev sat på opgaven foretog sig ikke andet end at ringe til den forkerte afdeling og konstatere at den var den anden afdeling hun skulle have fat i. I stedet for at ringe direkte og bede den sende henvisningen, kom hun ud til mig og ævlede om at det var den anden afdeling hun skulle have fat i - så satte hun sig på sig pind, uden at ringe til den anden afdeling og ventede 10  minutter på at hun blev afløst, så hun kunne komme til kaffepause. Hende der afløste startede forfra med at spørge mig, om jeg nu også var sikker på at jeg skulle røntgen. Det mente jeg, at jeg skulle - eftersom jeg har haft kræft i knoglerne og har fået erstattet knuden med cement. Jeg vil mene det er nemmest for lægen at se om der er forandringen i knoglen på et røntgenbillede. Hun vævede noget om at de var presset i tid og det jo ikke var dem der havde lave en fejl og det kunne være at min tid måtte laves om. Der stejlede fru Hansen for alvor, det var jo ikke min skyld, at de havde lavet en fejl - i øvrigt var jeg fløjtende ligeglad med at det var en anden afdeling der havde lavet fejlen, jeg var kommet helt fra Aalborg og havde brugt foreløbig halvanden time på turen. Endelig foretog hun sig noget nyttigt og fik ringet op til den rigtige afdeling som fik faxet en henvisning...... Men 50 minutter brugte de to, på noget det kunne have været klaret på 2 telefonopkald .....  (Det tog 2 minutter at rette fejlen, da de endelig kom i omdrejninger).
Endelig lykkedes det og resten af opholdet i Aarhus gik planmæssigt - radiografen var en sødt og behageligt mennesker. Lægen var min sædvanlige og vi blev enige om at vi skulle mødes om et halvt år og så stoppe med at mødes..... Til februar er det 5 år siden jeg fik konstateret kræft og der er ikke tegn på at det kommer igen. :o).

Vi skulle så skynde os til Aalborg, for der var åbent hus på sønnens skole, Han går på noget der hedder AspIt, som er et uddannelsested for unge mennesker med bl.a. Aspergers Syndrom. De læser IT og skolen har stor succes med at integrere de unge mennesker på arbejdsmarkedet. Sønnen klarer sig rigtig godt derude og han blev rost i meget høje toner. Hans vejleder mener at der skal arbejdes hen imod, at han får en universitets uddannelse som datalog...... De mener allesammen derude, at men den rette støtte, kan han sagtens klare det...... Vi gik stolte derfra og tog sønnen med hjem til hans livret - Gratis mad :o).

Det er underligt at tænke på, at for to år siden, var man i tvivl om, han klare at få en uddannelse og overvejede pension på længere sigt. Her står vi så 2 år senere og snakker om en høj uddannelse. Sønnen er meget indstillet på at det skal lykkes og skal igang med at læse nogle fag op på HF. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at bakke op om ham, og på skolen tror de rigtig meget på at han kan.

Hverdagslivet

Hverdagen har sneget sig stille og roligt ind på Familien Hansen, faktisk er det kun manden i huset, som stadig ferierer. Min flittige mand knokler dog med hækklipning og andre nytte opgaver (ind i mellem afslapnings stunderne).

Vi andre har forladt ferietiden og er godt i gang, jeg startede allerede for en uge siden og teenageren indledte sig sidste folkeskole år i dag. Hun har aldrig være ked af skolen, men i dag var hun næste helt overstadig. Hun har glædet sig meget til at starte i 9 klasse. Desværre er deres klasselærer syg og de har i stedet for fået en vikar.

I den næste måned skal de have min tidligere tysklærer til vikar - Teenageren fortalte hende at jeg havde været en af hendes elever......... Det kunne hun ikke forstå :o) Så gammel var hun da heller ikke :o) Så er der to muligheder.......:

Enten har hun været lærer i rigtig mange år (39 år, i følge hende selv) :o)
Eller også er jeg en meget ung mor. (Hvilket jeg jo føler mig) :o)

Jeg ville gerne tro det sidste, men sandheden er at det er over 30 år siden jeg havde hende til tysk. Hvor bliver tiden dog af.

Vikaren, ja hun går på pension, når måneden er omme.

Sommer på toppen

Vi er hjemkommet fra en afslappende, hyggelig, berigende og dejlig ferie på toppen af Danmark. Skagen nærmere betegnet.

Vi har besøgt museer, havn, sand, strand og vand, nedgravet kirke, Michael og Anne (dog ikke mig, jeg fik fingrene i klemme i en dør, der smækkede og måtte spendere et par timer med fingrene indpakket i is - Så ingen Michael og Anna Ancher til mig).

Vi har nydt lokal øl, sodavand, is, fisk, bøf og meget meget andet. Vi har shoppet, læst og lyttet til bøger, spillet spil, snakket og meget andet.