En lille fugl har pippet, måske er der en bolig på vej til den unge mand her i huset – da han har asperger syndrom, er der flere til der skal falde på plads, blandt andet skal han have nogle støttetimer, hvor mange ved vi ikke endnu, det afhænger af hvor meget han selv kan.
Sønnen ved endnu ikke noget, og vi fortæller heller ikke noget før det er konkret – har har det bedste med fakta.
Endelig, sker der noget. Det er også kun 1 3/4 år siden vi startede med at ansøge om boligen og den dertil hørende hjælp. Endelig kan vi komme til at være lidt mere for den lillesøster, som selvom om vi har forsøgt at undgå det, ofte har været lidt i baggrunden fordi et barn med asperger syndrom kan fylde ganske meget.
Endelig får også den unge mand med asperger syndrom chancen for at komme ud og blive mere selvstændigt menneske og med tiden helt selvhjulpet.
Men så kommer næste problem, for det gør faktisk ondt i hjertet at sende ham ud i livet, for har har altid haft meget brug for hjælp. Det bliver svært at slippe ham løs.