Viser opslag med etiketten Apotek. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Apotek. Vis alle opslag

4. marts 2009

Kø kultur

Jeg var på apoteket idag, efter fra lægen indtelefoneret medicin. Manden blev sendt hen for at handle mens, jeg stod i kø. Køen kunne dog være værre..... Der var kun 12 foran mig, så 10-15 minutter senere stod jeg igen på gaden. Så fulgte en travetur ned til bilen.

Apoteket, hm...... her kigger man ihvertfald ikke hinanden i øjnene, man flytter sig heller ikke ret gerne når der er nogen der skal forbi. Man klamrer sig til sin seddel, for sæt man overså ens tur. Det var der netop en der gjorde og apoteksassistenten var hurtig til at trykke næste frem...... Han opdagede fejlen næsten øjeblikkelig og  gjorde opmærksom derpå og ventede pænt til næste gang, men den anden apoteksassisten havde så ikke lige observeret episoden og trykkede næste frem..... Hold da op, sikke et blik den stakkels mand fik fra hende der følte sig snydt....... Ja om man forstår det - hun kom så til at vente næsten 20 sekunder - Apoteket er åbenbart ikke lige stedet, hvor man en tirsdag eftermiddag skulle komme til at kvaje sig bare en lille smule.

Godt der var kaffe hos mor og far, da vi var færdig med at bruge penge. Den skulle lige skylles ned.