3. februar 2014

Brok over telefonsælgere

Jeg er så træt af irriterende telefonsælgere, som efterhånden er i røret flere gange i løbet af en uge. Tidligere ringede de altid på fastnettelefonen, men i den sidste tid har de været på min mobiltelefon, i tide og utide, mest i utide. Jeg overvejer at tilmelde mig Robinlisten igennem kommunen for at slippe.

Jyllandsposten har jaget mig igennem flere uger, alt i alt 5 opkald, de første 4 opkald nåede jeg ikke at besvare og det 5 afsluttede jeg høfligt men bestemt, før "Maria fra Jyllandsposten" fik sagt mere end de tre ord. Hende regner jeg ikke med at høre mere fra.

I dag var den helt galt, Nordjyske ville sælge et abonnement til sønnen, og en eller anden bogklub ville sælge bøger til datteren, og så var weekendavisen også i røret hos en af os..... Ingen af dem fik noget ud af salget.

Mon de er nået til Hansen på Krak og Mostrup.

Vi skal nok selv bestemme hvor og hvornår vi vil bruge af vores penge. At bruge penge behøver vi ingen hjælp til, det går helt af sig selv. grrr..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar