Det smagte af laks

Det var rigtig hyggeligt, at se de gamle "spejdertøser" i går. Selvom værtinden havde rodet i kalenderen og først ventede vores ankomst idag. :o)
Hun tryllede dog og fik lavet en lækker æbletærte og ofrede lidt af det indkøbte juleslik på os.
Vi fik også the, hele to slags og den første slags - jeg kan ikke huske hvad det var, men må sige den var ikke lige min kop the - jeg syntes den smagte af laks.De to andre nød theen, så jeg tænker det var mine smagsløg der opførte sig underligt. Bailey- theen derimod, smagte dejligt.
Men altså kan det virkelig passe at jeg, trods mit morgenbad, kan lugte laks fra min hud?
Jeg elsker normalt laks, bare ikke når theen smager af det.

Hvad ved jeg...?

Jeg var havnet lige midt i en diskussionklub i dag, som foruden mig kun bestod af mænd. Rigtig mange af emnerne, kunne jeg være med på. Men hvad ved jeg om Ferrarier ud over de har fire hjul og et rat og at jeg sandsynligvis aldrig kommer til at køre i en sådan bil.

Diskussionen gik lystig og jeg lyttede med, dog uden at kloge mig på emnet. Men tænk sig, de forsøgte faktisk at få mig med i diskussionen, sådan helt seriøst -

Hvad mener du Fru Hansen.  Jeg mente nu ikke så meget, kan da godt se at det er en flot bil, men viden derom, har jeg absolut ikke :o)

Men hvor var det sødt at de spurgte.

Billedet er lånt her

På rette vej

Sønnen stortrives i hans nye uddannelse og han bliver mere og mere moden. Han imponerer familien i øjeblikket. De bliver mødt at en ung mand, som gerne vil snakke, gerne vil fortælle om hans hverdag og selv lytter til det de fortæller ham.

Han er begyndt at snakke om at nyde en øl med kammeraterne og overvejer også om der i fremtiden skulle være en kæreste til ham...... I det hele taget bliver de forskelle der er på ham og almindelig unge mennesker, stille og roligt mindre. Min skræk for at han altid vil have brug for støtte, bliver også mindre og mindre, for han klarer sig bedre og bedre, derude i virkeligheden.

Han er begyndt at gå til FDF igen, efter mange år. Han er en slags hjælpeleder og han har fra starten af, gjort de andre ledere klart, at han har Aspergers syndrom og derfor kan der være nogle ting, som falder ham svært. Det har de taget godt imod og han kæmper for at klare alle de udfordringer der kommer deroppe og han nyder at være der for ungerne.

Det går i den rigtig retning, for en ung mand, som har måtte kæmpe hårdt livet igennem......

Min far

Egentlig har jeg startet på at skrive en masse indlæg, den sidste måneds tid, men de er aldrig rigtig blevet til andet end starten. Så inde i maskinrummet på bloggen ligger der en masse kladder af indlæg, så ikke kommer til at se bloggens lys. Men jeg er her altså endnu.

Jeg forsker jo i slægten og i flere år har min far drillet mig med at jeg ikke måtte få datoen at vide, for deres forlovelses dag .... Den kom han ved et uheld til at give mig idag og straks fik jeg sendt en håne sms afsted. Så nu sidder han og ærgrer sig. Det har han rigtig godt af, han kunne bare lade være at drille :o). I øvrigt kan jeg se, at vi (min søster og jeg) har gættet den dato mange gange.

Min far er nemlig igang med at skrive sine erindringer og i disse skriverier, kom han til at nævne datoen :o). I løbet af den næste måned skulle det gerne blive til en lille hæfte, som børn og børnebørn skal have. Den 8. december kunne min mor og far nemlig have fejret deres guldbryllupsdag. Vi fejrer ikke dagen, men mødes alligevel til en hygge aften.