Glemt mobil.....

Dyne-Larsen havde tilbud på boxmadresser, så sådan en skulle vi have fat i til datteren, Selv om det tog sin tid at køre derud i myldretiden, lykkedes det os dog at komme derud. Vi fik fundet madrassen og aftalen var så at manden kørte hjem med madressen og så kunne jeg fordrive tiden i Storcentret. For der var ikke plads til både mig og madras i bilen på samme tid. Udstyret med mit dankort, mente jeg nok at kunne få tiden til at gå indtil jeg blev hentet :o) Vi ville så ringe sammen, så han kunne finde mig, når han kom tilbage.

Han satte mig af ved hovedindgangen og så tog det mig 10 sekunder at opdage.... at min mobiltelefon lå i bilen.... Øv altså. Jeg tænkte det måtte være muligt at finde en mønttelefon eller noget. Heldet var så med mig, for 15 meter inde i Storcentret løb jeg på en af vores venner og fik lov at låne hendes mobil. Jeg forsøgte at ringe manden op - hele 5 gange, men intet svar.

Hun og jeg blev enige om at når han kunne se der var ringet så mange gange til hans mobil fra hendes. så ringede han nok tilbage. Samtidig ringede jeg til ungerne og gav dem besked. For hun havde inviteret på kaffe, så han kunne hente mig hos dem. De bor midtvejs mellem os og Storcentret, så det passede jo helt fint.

Vi kørte fra Storcentret, med et dankort som slet ikke nåede at komme i brug :o). På vejen hjem kunne vi konstatere at alle de stakler, der ikke har kunnet komme i Storcentret i de seneste dages sne, var på vej derud... der var kilometer lang kø i den retning.

Så det var en lettet mand som fik besked om at han ikke skulle ud i den kø igen...

Kaffen og selskabet var ganske godt.