Autist på besøg

Sønnen har jo Asperger syndrom og en af de symptomer der er, handler jo om at de ikke er særligt sociale, men sønnen ligger i den bedre ende og har en del venner, både såkaldt almindelige og også venner fra den verden han selv hører til. De har altid været velkomne her og aldrig en eneste gang, har der været grund til at være nervøs. Jeg har fået nogle fantastiske diskussioner, både om computerspil om historie og andre emner. Nu er han forlængst flyttet hjemmefra og jeg følger nogle de unge mennesker på Facebook. 

I går havde vi så et besøg af en ung pige, som datteren har lært at kende på de sociale medier, også hun er autist. Vi hilste på hende da hun kom, en lidt genert ung dame, og vi så dem så kun, da theen blev serveret.

Hun skulle med toget ved halv 8 tiden, så hun spiste med til aftensmad. Her fortalte hun om de regler der var i hendes hjem, og det er selvfølgelig for at skabe struktur omkring hende, at der er de regler, vi har jo brugt den samme strategi her i huset omkring sønnen. 

Vi fortalte hende at hun var gæst her i huset og reglerne var gemt væk i dag. Hun så lettet ud og nød maden og vi hyggede os alle. Sommetider skal vi huske på at under autismen, sidder der et ungt menneske, som også har brug for hyggeligt samvær.

Skæve eksistenser.

Hus forbi, vi kender dem alle, de står ved supermarkedet og sælger deres blad og jeg støtter dem så ofte, som jeg har mønt på mig til. 

I fredag var jeg i Karolinelund i Aalborg til koncert med Sanne Salmonsen. Der var en af dem tilstede og han solgte godt, og med mønt på lommen købte jeg også. Jeg faldt i snak med ham og han fortalte at han lede af angst og depression og hvordan han kæmpede en brav kamp og stille og roligt var på den rette vej. Jeg lyttede og han talte og da jeg selv har haft en mor som kæmpede med depression, kun jeg genkende meget af det han fortalte. 

Man gik videre og solgte godt, på et tidspunkt kom han tilbage og vi fik endnu en snak, denne gang om Sanne og hendes musik. Bl.a. Om hendes sang "hel igen" som vi begge var enige om at den havde stor betydning for os begge. 

Der stod nogle unge mænd lige foran os, og de havde travlt med et vist indtag af våde varer og et par stykker af dem vendte sig flere gange om og kiggede på os. Den ene af dem kom over og jeg nåede lige at tænke ups, hvad nu. Han spurgte så den hjemløse om han ville have en øl, og han takkede ja. "jeg plejer altid at købe "Hus forbi", men jeg skal i byen så du får øllet istedet. Der var glæde i den hjemløses øjne over denne gestus og han fik så en god lille snak med den unge mand. 

Koncerten var ved at være sluk og den hjemløse kom tilbage til mig og takkede for snakken og som afsked sagde han til mig, at han håbede han mødte mig igen, for han havde virkelig nydt mit selskab. Det havde jeg også og jeg stod faktisk og var rørt. Nogle gange vinder man gode øjeblikke, hvor man ikke forventer dem.

At nyde livet

Livet gang er som bølgen der topper og flader ud igen, for atter at toppe. Lige nu nyder vi toppen, vi har lige holdt et fantastisk Sølvbryllup med venner og familie. 

Alle havde vi en god dag og som en af de yngste deltagere sagde til hans mor dagen derpå, hvornår skal vi til party igen. 

Venner og familie var med til at gøre dagen perfekte og min søster og svoger havde lavet den fineste æresport.

 

Gaverne var fine og ikke en skulle byttes, og de penge vi fik bruger vi på de ønsker vi ikke fik opfyldt.

Talen fra manden, som eller ikke gør i taler, var smuk, rørende og gik lige i hjertet. Han gjorde det rigtig flot.

Gaven fra børnene var en middag med alt betalt på et valgfrit sted. Med en bemærkning om at de gerne ville med hmm. Ja men så okay, glæde mig allerede. 😀

25 års ægteskab på godt og ondt, op og nedture og jo vi holder stadig af hindanden og nyder livet sammen.å

Vi kom også med ind i 2016

Vi kom godt ind i det nye år, stille og roligt. Vi holdt nytårsaften hos sønnen i hans nye, fine lejlighed på 6.  Sal med udsigt over Limfjorden. Menuen var simpel, dansk bøf med løg og ovnbagte kartofler og ærter med i sovs. 

Vi sluttede aftenen med at besøge søster og svoger, som begge var syge og havde aflyst deres fest, og derfor sad alene. Vi var der en times tid inden det gik hjemad. 1. Nytårsdag, blev for mit vedkommende brugt under dynen, og her ligger jeg stadig, forkølet, med feber, svimmel, tynd mave, ondt i halsen og hovedpine og muskler der er ømme. Øv for en start på det nye år.

Datteren og jeg var en smut forbi niecen, som bor 5 minutters gang derfra. Desværre havde jeg ondt i maven og måtte rende en del på toilet. Udsigten fra 6 sal var flot, der var rigtig med fyrværkeri, derinde og vi nød det. Som gratister.

Da december forsvandt

I går tændte jeg det første lys i adventskransen og idag smed jeg adventskransen væk......

Sådan føltes det, for december er virkelig forsvundet mellem hænderne på mig. 

Af omstændigheder, som jeg ikke selv har været herre over, er det blevet til ufattelig mange arbejdstimer i den forgangne måned, samtidig har sønnen rykket teltpælene syd for Limfjorden og der er brugt en del tid, og vi er ikke færdige endnu, på at flytte ham. 

Derudover har jeg været på job både juleaftensdag og 1. Juledag. Først idag har der været mulighed for lidt julerier og vi har hygget os med morgenkaffe i formiddagstimerne. Så stod den på hjælp til sønnen i lejligheden og besøg hos svigerforældrene, ja så var den dag også forsvundet. 

Søndagen er planlagt til hygge og kun foretage os, hvad vi har lyst til. Hygge, hækle, slægtsforsker, gå en tur eller hvad vi nu finder på.

Lige om lidt vil jeg hoppe i min seng og forsøge at få en god nats søvn.

November er næsten slut

Livet raser afsted med os, jeg arbejder og arbejder, de sammen gør manden og de unge mennesker studerer. Sønnen er godt i han med datamatiker uddannelsen og han er blevet bevilget handicaptillæg til hans SU, noget man ikke får uden absolut god grund skulle jeg hilse at sig, manden har virkelig arbejdet for at det skulle gå igennem og da først SU styrelsen blev ovebevist, gik det stærkt med at overføre pengene til sønnen. 

Det ekstra tilskud har bl.a. givet ham mulighed for at søge en bedre bolig og efter 5 år, rykker han videre til en splinter ny bolig med udsigt og Limfjorden. Flytningen bliv her i december, så der er en del at se til.

Datteren går i 2. g og bruger rigtig meget tid på lektier, det er hårdt,for hende, hun har fået sin sag for, hun nyder staduåig at være FDF'er og har de sidste par år vist sig at dele min store Paris-Nice for håndbold. Det har været rigtig hyggeligt at have hende, manden og en god veninde med til Aalborg håndbolds kampe i Gigantium.

Vi er igang med at renovere lidt på huset, det trænger lidt efte 20 år og det begynder at være som vi vil have det, bl.a. Er en del af møblerne blevet skiftet og så sent som i dag, kom skænken og det nye spisebord, som lige skal samles. Det bliver godt. I lørdags holdt vi afsked med det gamle bord, over en julefrokost med gode venner 😀

Det første år, som forældreløs

Snart er det et år siden vi sagde farvel til min far og han er stadig savnet hver eneste dag. Et savn der langsomt men sikkert bliver mindre og afløses af de gode minder fra mit liv med min far.

Når jeg ser tilbage til sidste år ved denne tid, var jeg igang med at tage en ny uddannelse i en alder af 50 og det var hårdt, 37 timer om ugen i praktikken og lektier, hver eneste dag. Da far så døde, kom sorgen oveni og samtidig skulle der afsættes tid til tømning af lejlighed. Kun med god støtte af familie og venner holdt jeg mig oven vande. sorgen blev hen af vejen trængt noget i baggrunden og en gang imellem har jeg frygtet, at jeg ikke har bearbejdet nok. 

Nu er skolen og uddannelse et overstået kapitel og jeg er i gang med mit nye arbejdsliv, som jeg nyder. Jeg mærker da også mere til sorgen og savnet og giver mig selv lov til at lade tårerne trille. Forleden var jeg ved at gennemgå de dokumenter, fra fars computer, som jeg havde overført på USB stik og det gjorde slet ikke så ondt som jeg havde troet, faktisk var det hyggeligt at komme ind i hans liv, og se hvad han havde skrevet om. 

Hans kærlighed til min mor er uformindsket, kan jeg læse hans nedskrevne erindringer og ligeledes var hans stolthed over min søster og jeg, uformindsket og er godt beskrevet. Hans børnebørn var hans et og alt. Alle 4 af slagsen, som alle stille og roligt er på vej ind i livet som voksne. Jeg kan se han for mig, siddende i hans efterhånden godt tilpassede og lidt slidt ynglingslænestol, mens han beretter sidste nyt om en af ungerne, som han kaldte kærligt dem.

Min far var en fantastisk far, og jeg er taknemmelig over jeg fik lov at være hans datter. Han har givet min søster og jeg nogle fine værdier med i livet. Nu er han hos mor og jeg ved de hygger sig deroppe. Jeg savner ham og jeg savner min mor, og ville ønske de stadig var her, men sådan er det ikke og det har jeg det fint med, for minderne kan jo ingen tage fra mig, og det er gode minder jeg har.

På loppemarked

Jeg brugte lidt af fridagen i dag til at tage en smuttur ude i www.guldogrod.dk, som er et kommisionsloppemarked, hvor man lejer en reol hvor man kan sætte sine brugte ting til salg, og lader så Guld og Rod, om at sælge varerne mod 15% provision tror jeg det er.
Der er både guld og rod, selvfølgelig mest rod. I dag var jeg heldig at finde nogle af de krydderikrukker, som jeg manglede i samlingen, som er arvet fra min mormor.
Ikke mindre en 7 krukker hoppede ned i mine kurv og til halv pris af hvad jeg eller har fundet dem til.
Så i dag var det guld.

Sommerdag ved Vestkysten

Vi holder ferie hjemme på Costa del terrasse og nyder det i fulde drag. Idag kom sommeren så og vi er så heldige at have en invitation til besøg i et dejligt sommerhus i Rødhus. 

Det er hos mandens kammerats mor og hendes mand og vi har lovet dem at tage mine svigerforældre med der op. De 2 x gange Kirsten har kendt hinanden da manden og kammeraten var børn og så gik der lige 30-35 år og fornylig mødte de i gen hinanden, da vi havde dem herude til dimmissionsfest og snakken gik så godt, at succeen måtte gentaget.

Manden og jeg har planer om at lege turister i Løkken eller Blokhus i et par timer og lade dem snakke og henter minder frem. 

Lige om lidt henter vi svigerforældrene og drager nordpå, vi svinger forbi Aalborg Havn, for der ligger et af de store krydstogtskibe, fyldt med amerikanere, det skal vi lige kigge lidt på.

God dag derude.

Ferien er lige om hjørnet.

Om nøjagtig 16 arbejdstimer, og jeg glæder mig til:

16 dage uden vækkeur. 

16 dage på Costa del Terrasse. 

16 dage hvor vi kun laver det vi har lyst til. 

16 dage med aftaler med tidligere naboer, vores Aspergernetværk, med familie og med en mor til en barndomskammerat til manden.

16 dage, hvor vi lader op til hverdagslivet.