31. januar 2012

Sønnens kovending

Jeg har slet ikke fået fortalt at sønnen er i praktik to dage om ugen. Han har sin daglige gang på en dagstilbud for folk med aspergers syndrom og er i de beskyttede omgivelser han har brug for - langt hen ad vejen. For han er begyndt at kede sig, og syntes det var svært at komme op om morgenen, når der ikke var noget der trak ham derover. Der skete simpelthen for lidt.

Han tog en snak med os og manden lovede at hjælpe ham med at snakke med dem ovre på dagstilbudet, så vi kunne finde en løsning. Men vi nåede ikke at snakke med noget før han selv havde taget affære og snakket med hans vejleder. Få dage senere startede han i praktik to dage om ugen på et af deres beskyttede værksteder. Her reparerer de blandt andet gamle pc'er med henblik på videresalg.

Han interesserer sig meget for programmering og det var de glade for på værksteder, de havde nemlig nogle opgaver, som han straks gik i gang med. Nu håber vi det kan føre til mere praktik deroppe og på sigt i retningen af noget it uddannelse for aspergere.

"og ved du hvad mor" sagde han til mig, da jeg ringede om aftenen, den anden dag, han havde været afsted i praktik. "Jeg var ude af døren langt tid før kl. otte, helt uden hjælp og jeg syntes slet ikke det var svært at komme op" Det er i sig selv fantastik, sønnen er om muligt meget mere B-menneske end hans mor. Så ingen tvivl om at han trives i praktikken

Manden har talt med hans vejleder efterfølgende og de var meget imponeret af hans initiativ. Der er vi i høj grad også. Han udvikler sig stille og roligt i den gode retning.

20. januar 2012

Startskudet......

er gået, for teenageren skal konfirmeres i maj måned og vi har indledt kapløbet med tiden for at nå at blive klar.

Startskuddet gik overraskende let og et løbet af en time havde vi købt, papir og kuverter til invitationerne. Lak og segl til kuverterne, konfirmationskjole og sko. Det eneste vi var ude for at få fat i var papir, kurverter, lak og segl. Kjolen og skoene var ikke med i planerne.

Teenager med lilla hår.
Lige nu stråler teenageren som en sol, og hun har spadseret rundt i de nye sko, ad flere omgange i løbet af aftenen. Hun virker veltilfreds. 


15. januar 2012

For og imod

Jeg ved ikke helt om jeg skal føle mig beæret eller om jeg skal føle mig fornærmet. :o)

Min familie er skruet sådan sammen, at min far er efternøler og er en del år yngre end de fleste af hans søskende. Det betyder at mange af mine fætre og kusiner er omkring hans alder. Derfor er det naturligvis ham og mor de har kommet mest sammen med. Faktisk er jeg aldrig blevet inviteret hjem til ret mange af dem, uden at invitationen har været til mor og far, som så kunne tage os børn med.

Indenfor den sidste uge har jeg fået to invitationer, til at besøge dem og denne gang er det mig der skal tage min far med.

Er jeg virkelig blev SÅ gammel :o)

Hvorom alt er vil jeg med glæde tage imod disse invitationer.


6. januar 2012

Den bedste gave.

Så kom den første af de to små ventede babyer, han blev født i nat i London af mandens niece og han kom lige på sin mors fødselsdag. Bedre gave har hun aldrig fået.

Vi får ham først at se når han kommer til Danmark sammen med sin mor, og vi glæder os. Jeg ville gerne have vist jer det lille vidunder, men skal først have moderens tilladelse og hun er naturligvis udmattet, så det må blive en anden god gang.

Til gengæld skal mine svigerforældre skilles, mener min svigerfar :o) For han vil ihvertfald ikke være gift med en oldemor....... Der er bare den hage, at han ikke har fået lov af svigermor. Så han hænger på den endnu :o) Som hun siger hvor skulle han også løbe hen - han skal alligevel bare til at løbe tilbage når de skal have varm mad :o)


5. januar 2012

Hvem stjal tiden.

Jeg kan sgi ikke forstå at de ikke snakket sammen de to søskende, tænk sådan at planlægge at få børn samtidig....... så nu er jeg lidt under pres med det der barnevognstæppe og de der hagesmække....

Den ene havde termin 28. december, men lader vente på sig. Den højgravide mor har selv fødselsdag i morgen. Så det kunne jo være de kom til at dele fødselsdag :o)

Den andens kæreste har termin præcis en måned senere, det er her tæppet skal hen, heldigvis det giver lige lidt frirum.....



Jo Jo jeg kunne være gået igang noget før, men det er altså seks måneder siden det blev offentliggjort og dengang var der jo lang tid til.......

Hvem stjal tiden.

Luk dog munden.....

Sommetider skal man bare holde kæften lukket.
Det måtte jeg sande, da jeg på en arbejdsdag mellem jul og nytår, påstod at jeg ikke havde hørt om nogen omgangs syge af nogen art og det bestemt ikke var min tur.

Ja ja Fru Hansen, så kan du lære det. For hvem har ligget de første tre dage med næsen i vejret i sin seng og ventet på at den der forkølelse skulle gå over og hvem har lige trukket mand og teenager med i faldet.
Ynkelige, det er lige det vi er......

I dag var jeg dog tilbage på job og måske lige en dag for tidligt...... som altid. Men det gik. Nu sidder jeg her ved pc'en og overvejer om dagen er slut nu eller jeg skal give den en times tid mere inden jeg finder min seng.

Mand og teenager er stadig noget ramte, men dog med opadgående kurve.

1. januar 2012

Nytårsaften og dagen derpå

Vi kom stille og roligt ind i det nye år. Vi havde inviteret far til at komme og spise med, vi havde nemlig ingen planer - vores "normale" nytårsvenner er blevet separeret og de andre ville være hjemme hos hunden. Ingen af os havde lyst til at være gæster i år, men havde brug for/lyst til at være hjemme. Jeg tror det passede far fint at være hos os. Dog tog han hjem allerede kl. 10 - jo for fyrværkeriet er flottere fra hans lejlighed :o)

Mandens nevøs arbejdeplads brændte i nat, heldigvis uden menneskelige skader. Desværre tror politiet at branden er påsat. Jeg fatter ikke hvad der foregår i hovedet på sådanne personer. Heldigvis forlyder det at forsikringerne er i orden og nevøen ikke behøver at frygte for sit job.

Nevøen og søsteren venter begge babyer her i begyndelse af den nye år, niecen havde termin på datterens fødselsdag, men vi venter stadig. Nevøens kæreste er sat til præcis en måned senere og hun behøver ikke skynde sig, for barselsgaven er under production, men langfra færdig.


Året der gik - på godt og ondt.

2012 kan vi så skrive i kalenderen og samtidig undres jeg over hvor 2011 blev af, året svandt hurtigt ind og efterlader mange indtryk på godt og ondt.

Januar startede blidt, vi passede vores arbejde og dagene gik i det sneklædte Danmark. Januar blev afsluttet med en omgang Svineinfluenza, jeg tror faktisk aldrig tidligere, at jeg har været så syg. Mig der ellers er lidt af en håndbold freak, sad og ønskede at den der finale herrene havde spillet sig til under VM, snart ville slutte så jeg kunne komme i seng og for lige at trykke lidt malurt i bægeret den dag....... Så kom de ud i forlænget spilletid. Ja jeg ved godt, jeg bare kunne have gået i min seng...... men det var jo VM finalen :o)

Februar var stadig sneklædt og tiden blev brugt på at genvinde kræfterne overpå januars hårde omgang med sygdom. Sønnen var flyttet hjemmefra i december og februar blev brugt til istandsættelse af to værelser. Grovsortering af barne-legetøj, for datteren var blevet teenager i december og var ikke til så meget legetøj mere.
Kun nogle få bamser har stadig til huse i hendes nye værelse :o). Februar var også den måned hvor pigerne spillede EM i håndbold og med et af spillestederne, Gigantium som næsten ligger i min baghave, var jeg selvskreven tilskuer. Datteren fik lov, lidt under pres, at se en af kampene og det begejstrede hende så meget, at hun er begyndt at følge med i håndbolden og ind imellem følger hun også sin skøre mor ud i hallerne for at se kampe. Mor som ikke ejede en tone i livet, fik forbud mod at synge med på nationalsangen, nu da vi var i fjernsynet :o), det indebragte mig et hvast blik :o)

Marts var den måned, hvor min svigerfar måtte på hospitalet og det tog dem lidt tid at finde ud af hvad han fejler og det, at hans helbred var så svækket, har i lange tider taget hans humør. Heldigvis har min svigerfar og jeg ved fælles hjælp fundet frem til en klub, hvor han har mulighed for at snakke med andre fra hans barndom. Det har gjort at han er blomstret op og glæder sig til næste gang han skal være sammen med de mennesker. Samtidig sneg foråret sig ind på os. Sønnen måtte have lidt rengøringshjælp, fordi skidtet ikke forsvandt af sig selv, og det kom vist lidt bag på ham :o).

April var måneden hvor værelserne var færdig og klar til brug, vi kunne nu flytte rund på møblerne i stuen og det gav en helt anden og meget skønnere stuen, der skulle ikke mere tages hensyn til lyden fra fjernsynet, hvilket altid har været et problem for vores lydfølsomme asperger søn. Påsken bød også på både ventede og uventede gæster, som alle var lige velkomne. April blev også den måned hvor nogle af vores bedste venner gik hver til sit.

Maj startede med sne!!! som om vi ikke havde fået nok af det. Ellers var maj en fredelig måned, hvor vi bare ventede på det gode vejr.

Juni var igen en af de måneder hvor min mor opholdt sig på hospitalet, samtidig var min fætter Jens fra Canada hjemme på besøg. Det blev til en hyggelig dag i selskab med ham og min far og et besøg hos min mor. Der var også en sommerfest med gode venner, hvor vores sepererede venner heldigvis viste sig at kunne holde hinandens selskab ud. Mors hjerte blev værre i løbet af måneden og sidst på måneden blev hun opereret i Skejby, hvor de nær havde taget livet at hende, da de kom til at lave hul i hendes hjerte. Den var en sej og hård måned, men mange køreture til Skejby.

Juli var den måned hvor manden blev 50, fejringen blev udsat på grund af den alvorlige situation med mor og i skrivende stund har vi den til gode. Datteren tog afsted på sit livs store oplevelse, FDF'ernes Landslejr ved Julsø. Min søster, en veninde, dennes datter og jeg havde en hyggelig besøgsdag dernede. Datteren kom retur 10 dage senere og efter en langt bad, lugtede hun ikke længere af våd FDF'er :o). Desværre blev juli overskygget af den frygtelige tragedie på Utøya - må det aldrig gentage sig.

August var måneden hvor datteren skulle i skole igen, dog havde hun set forkert i kalenderen og fik dermed tre ekstra dag :o) Jeg selv var på kursus for at blive klogere......

September var den måned vi var i Spanien, nærmere betegnet i de andalusiske bjerge bag Torre del Mar og Velez-Malaga. Sammen med vores frasepererede venner og det gik fint. Vi havde den dejligste, skønneste, vidunderlige ferie, hvor min fødselsdag blev fejre på behørig vist, med teenagerens hjemmelavede Pizza - med dertil hørende problemer med at finde gær i det sydspanske. Det eneste minus var de sidste 5 dage, hvor nogle myg havde fundet ud at hvor jeg opholdt mig og de myg havde inviteret slægt og venner og fjernere bekendte til ædegilde :o(.

Oktober blev en forfærdelig måned, mor røg ned med et alvorligt hjertestop og selv om de fik liv i hende var hun alvorligt svækket og samtidig stødte en rigtig grim lungebetændelse til og samtidig var de ved at morfin-forgifte hende ude på hospitalet. Sønnen fyldte 21 år og vi lagde hus til og lavede boller og lagkage. Mor kom hjem fra hospitalet sidst på måneden og vi havde en hyggelig time sammen med hende og far den dag.

November blev værre end oktober, for mors hjerte holdt ikke længere og den 7. november sov hun stille ind om aftenen, omgivet at sine nærmeste. Begravelse var sørgelig, men smuk og vi savner hende meget. Min mors bror havde Guldbryllup i slutningen af november og vi tog afsted for at fejre ham og konen, en helt igennem god dag, hvor mor var meget med os i tankerne.

December var julemåned, selvom julehumøret var svært at finde, blev det alligevel tid til besøge af Gertrud Sand, som datteren mente var hende det have pyntet op :o) Juleaften var sammen med far og vi havde en hyggelig aften.

Nu ser vi frem mod 2012 og må det blive et bedre år end det forgående.