25. februar 2010

Det blev udsat.....

Jeg havde en aftale med hospitalet i Aarhus idag og da børnene har vinterferie, ville det være en fin anledning til at tage datteren med, så hun kan få et indtryk af hvad der sker til de undersøgelser. Det er sådan at jeg får et års tid siden fik fjernet en ondartet kræftknude fra mit ben, og som følge deraf skal jeg til kontrol hver 4. måned. Lægerne har fjernet al kræften, så det er sker til de undersøgelser, er at jeg bliver røntgenfotograferet og en time senere bliver jeg kaldt ind til en læge, som snakker med mig i 5 minutter. Det bruger jeg så en hel dag på, for det er jo som de siger i Aarhus specialisterne er og ikke i Aalborg. Fint nok, desuden betaler det offentlige så min transport til Aarhus, og det er slet ikke svært at finde nogen der gider underholde mig på turen, jeg behøver bare at nævne IKEA, så står de i kø :o)


I dag skulle jeg så igen til undersøgelse og med optismisme lagde datteren og jeg fra Aalborg, skulle så hente en veninde til support og IKEA. Mest IKEA, for jeg har ingen skrubler med det sygdomsmæssige. Hun blev hentet og ca. 15 km længere nede i landet, blev jeg så betænkelig ved køreturen at jeg valgte at vende om. Der er nu ringet afbud til hospitalet, en ny tid er i hus og jeg sidder hjemme i den  varme stue.

I øvrigt var de glade for at vi ringede afbud , for de sagde derned at rigtig mange bare bliver væk. Ok, det var slet ikke i mine tanker, jeg har klart den indstilling at man giver besked, når andre, uanset hvem det er, der har afsat tid til en.

Jeg troede jeg var ved at vænne mig til sne og vinter, men jeg må indrømme, at når man i perioder ikke kan se vejen, så skal man vist være dumdristig, for at forsætte forsøget med at nå frem.

21. februar 2010

Lidt snekaos og hygge

Det var nogen skepsis vi drog afsted i formiddags, til vores aspergernetværks aftale. Men da klokken var kvart over ni og ingen havde ringet afbud, blev vi enige om at vi ville gøre et forsøg på at nå frem.

Vores egen indkørsel trængte godt nok til at blive ryddet, men det måtte vente til vi kom hjem igen.

Blot 300 meter fra huset var den gal. Der holdt en bil på tværs af vejen, og så vidt vi kunne se var der ingen ved bilen. Vi kunne se at der havde været forsøg på at grave den fri, men det forehavende var opgivet. Vi måtte køre ca. 100 meter i det modsatte spor. I sporet foran den strandede bil var vejbanen spærret af ½ meter sne, så for at forcere det stykke vej, skulle der vist have kørt en sneplov foran. Vi slap heldigvis igennem og var snart på motorvej, hvor der absolut ingen problemer var.

Vi var fremme lidt over10 og efter lidt arbejde med at få bilen parkeret, kunne vi indtage vores formiddags kaffe i godt selskab. Mens vi nød vores kaffe, var der udsigt til værternes genbo, som ryddede fortov, der var fart over den ældre dame, som nærmer sig 90. De fortalte at hun havde bestilt en til at komme og rydde med maskine, men hun havde ikke været tilfreds med hans arbejde, så hun havde afmeldt ham. Så nu er hun sikker på det bliver gjort ordentlig. ;o)

20. februar 2010

Overvejelser

Måske skulle man overveje at sælge bilen og købe en hundeslæde i stedet for :o)

16. februar 2010

19 års bryllupsdag

19 år er lang tid, og alligevel ikke.

Vi har bryllupsdag i dag og måbende kan jeg konstatere at det er 19 år siden vi travede ind i kirken blev gift og fik sønnen døbt. I nævnte rækkefølge.

Hold da op hvor tiden flyver.

13. februar 2010

Blev han brændt af....?

Bip bip - du har fået en sms, sagde min mobil her i aften.
"Blev du væk i går?"
Det mente jeg ikke jeg var blevet. Desuden genkendte jeg ikke nummeret på mobilen, så jeg skrev tilbage:
"Øh, hvem er det der skriver?"
"Tommy" var svaret.
Jeg skrev tilbage:
"Tror du ikke du har fået forkert nummer, jeg kender ikke nogen Tommy"
Det gør jeg så godtnok, men ikke lige nogen jeg har aftaler med.
Svaret kom promte:
"Så hedder du ikke Charlotte"
Jeg kunne næsten se skuffelsen hos den stakkels Tommy - som åbenbart var blevet brændt af med et forkert mobil nummmer.
"Nej det gør jeg ikke"
"Undskyld" var svaret.
Jeg skrev tilbage "Det er ok :o) Held og lykke med at finde hende"
Så regnede jeg ikke med at høre mere fra Tommy...... men :0) Tommy skrev:
"Tak, Hvem er du - smiler - er du pige og sød?"
Behøver jeg sige vi lo højt herhjemme og endnu engang måtte jeg skuffe ham
"Ja jeg er sød og pige, men 46 år gift og har to børn"
Så var den flirt ovre :o)
"Så må jeg nok hellere lade din mand passe dig. Hyggeligt du har svaret på det - smiler"

Han var da sød - håber han finder en anden sød pige, som ikke brænder ham af :o)

Countdown

Så er der bestilt pas til den nært foresående rejse til Malaga. Datteren har skrevet under på passet, fået taget billede og kommunen er sat på arbejde - Vi skulle gerne have passet om 8 dage. Vi er begyndt at tælle nedad, for vi trænger sådan til at se noget andet end sne.

Sønnen efterlader vi hjemme, han skal passe hus og har vist en aftale med et par kammerater om at de hjælper ham :o) Han har fået tilbuddet om at komme med, men vil hellere være hjemme. Jeg forstår ham godt, han glæder sig til at vise os allesammen at han kan magte den uge. Dog er jeg noget nervøs for om han kommer op om morgenen, men den ene af kammeraterne, plejer at være godt til at få ham i omdrejninger, så jeg håber........

Mor og far er jo indenfor rækkevidde, de bor kun 500 meter herfra og mine svigerforældre bor et par kilometer væk. Så mon ikke han får noget at spise også :o)

12. februar 2010

Weekend

Weekenden står for døren og lige så langsom, kommer husets beboere hjem. Først sønnen, som måtte køres til skolen, for han kom lige til at sove over - prisen for at køre ham var at han støvsugede stuen.  :o)
"Øv mor, jeg vil hellere lave noget andet".
Nix det var prisen og dermed basta :o) Han har støvsuget og jeg har tørt støv af, så stuen er også weekendklar. Badeværelse er rengjort og vasketøjet lagt sammen, tilbage er dog et par maskinfulde, som gerne skulle være i skabene inden aften. Datteren er også kommet hjem, med sig har hun en kammerat, der høres med jævne mellemrum hvinen inde fra hendes domæne - mon ikke de hygger sig :o). Sønnen sidder og venter på en kammerat, som skulle komme online - de har vist planer om noget computerhygge her hos os. Manden har ringet og bestilt kaffe, den står nu i termokanden og afventer hans hjemkomst.

Jo Weekend freden sænker sig ganske langsomt over vores lille hus.

Rigtig god weekend til jer alle.

7. februar 2010

Suk!! tekniske vidundere.

At der er tekniske vidundere her i huset, skal der ikke herske det mindste tvivl om. Jo nyere, jo mere avanceret. Jeg har gjort mit for at følge med, med er altså blevet håbløst efterladt, et sted mellem brugervenligt og "den kan altså det hele" :o)

Engang var jeg ikke det mindste i tvivl om, hvordan jeg skulle optage på videoafspilleren, men den er jo håbløst forældet.

Nu er det sådan, at hardisken på DVD afspilleren altid er fuld. Lige nu har manden fyldt den med julekalender afsnit, som INGEN af os med garanti, nogensinde kommer til at se igen :o). Det bevirker så, at der skal slettes noget før der kan være noget nyt, og gud nåde og trøste mig, om jeg kom til at slette noget forkert :o)

Så har vi en DVD optager mere, så burde der jo være chance, men nej - for der ligger adskillige film, hvoraf vi faktisk har set de fleste. Så her er der heller ikke plads. Så jeg har opgivet...... Hvis jeg ikke får set det ønskede tv-program, ja så er det som i fjernsynet barndom - så får jeg det slet ikke set. Jeg lever efterhånden også ganske godt med det.

Jeg bruger så i stedet for min elskede bærbare pc. Men ind imellem har jeg behov for at printe noget ud...... Vi er de lykkelige ejere at både en blækprinter og en laserprinter, som begge er funktionsdygtige og sat til. Men ingen af disse printere vil arbejde sammen med min pc.

Måske skulle man gå over til at bruge papir og kuglepen. Forudsat der nu er blæk i kuglepennen, så er der da chance for at det fungerer. ;o)

SUK!!!

4. februar 2010

På sort glatis

Der var godt nok langt til Frederikshavn i går aftes. Men den der håndboldkamp vi skulle se, den trak altså i os. Desuden havde jeg jo lovet "pensionisterne", altså min far og mor at de skulle med ud og luftes :o)

Så vi drog hjemmefra i god tid, noget med 2 ½ time før kampstart - med radioen på trafikradio, så vi kunne følge vejmeldingerne. Der blev berettet om isglat på E39, men ikke et ord om E45 som vi skulle køre ad.

Det gik rimelig, vi kørte mellem 60 og 70 km/t på motorvej - spøjs fornemmelse at ligge der og trille..... ;o) Med hellere nå senere frem end slet ikke.

Nord for Hjallerup begyndte damen i radioen at snakke om sort is på motorvej E45, altså når vejene er sort og der så ligger is på. Jo tak det havde vi lige opdaget, for vi havde lige kørt forbi ambulancen, som holdt ved den der røde bil, der lå på taget *GYS* Heldigvis kunne avisen idag, berette at der ikke var sket noget med passengerene.

Vi var fremme en times tid før kampstart, noget sultne for vi havde jo ikke nået at spise hjemmefra - dagens nedtur var så maden i Arena Nord; Kedelige kyllingesandwich, med en karry-agtig dressing, som jeg kunne lugte på fingrene, selv efter de var blev vasket :o( Pensionisterne spiste pølser og pommes frites, som altså heller ikke særligt tiltagende ud.

Vores hold tabte desværre, men spillede ellers en udmærket kamp - den blev sendt i tv og til glæde for venner og bekendte, sad vi lige i skudlinjen. Så jeg har fået skæld ud idag, for ikke at heppe nok :o)

Turen hjemad var lettere, det viste sig nemlig at der trods andre forlydender, stadig forefindes vejsalt i Nordjylland ;o)