29. august 2008

Jubiæum

Vi var inviteret til 10 års jubilæum på sønnens nye skole, og det løb af staben her idag. Ganske hyggeligt, samtidig med at vi lige fik hilst på nogle af underviserne på skolen. Ganske som sådan noget, hør sig og bør sig, var der taler og sange og rundvisning på stedet. 300 fremmødte mennesker og en snakken som lød som en hønsegård.

Sønnen havde lidt svært ved at overskue det hele og han ville gerne hjem efter en time, men vi syntes nu at vi burde blive lidt længere........

Hvad skete der så, da vi skulle hjem - Sønnen skulle lige have et telefonnummer af en kammerat og så var det pludselig ham der ikke havde travlt med at komme hjem.... Så vi endte med at være nogle af de sidste der tog hjem :-D

Lidt øv og endnu mere forventning

Mit knæ driller - der er ømt og hævet og lige nu er jeg kun i stand til at sidde i sofaneseren med benet oppe. Det passer mig skidt - ferietaskerne pakker ikke sig selv og overlade det til resten af familien, er nok ikke noget klogt træk....... Det er ikke til at vide, hvad der så bliver pakket i taskerne. :-D

Men pakkelisterne er lavet, og når de smertestillende piller begynder at virke, må jeg se, at tage et godt ryk.... for på ferie det skal vi!!!!!!! For en uge i sommerhus. er ikke sådan at foragte :-)

20. august 2008

Sensommerferietid......

Halvanden uge til ferie - vi har en uge tilgode og stikker ned i min onkels sommerhus på Fyn.

Jeg ved godt at børnene lige er startet i skole og det ikke er så smart at tage dem ud af skolen lige nu - men vi trænger meget, meget til at komme lidt væk oven på det sidste halve års omstændigheder. Mors sygdom og jobskifte, flytningen af mor og far og omlægning af haven og så mine knæproblemer.... Så den sorte samvitighed er lagt lidt i baggrunden

Vi trænger bare til at være familie og spille kort, hygge os og slappe helt af..... Åh hvor jeg glæder mig.

Pakket bil

18. august 2008

Det var dog noget helt andet......

Telefonen ringede lige netop som jeg skulle til at se på håndboldherreben...... og det skete 5 minutter efter en misundelige ægtemand i telefonen havde udtrykt at han havde allieret sig med både familie og venner, som så skulle at kime mig ned i den tid håndbolden varede...... Det skete heldigvis ikke.... truede ham også med en meget, meget kold skulder :-)



Men telefonen ringede og jeg bandede ham langt væk, for det var sekunder inden startfløjtet :-(  I den anden ende præsenterede sig, kontaktpersonen fra sønnens nye skole og jeg kunne mærke det gibbede i mig - Med tanke på alle de opslidende telefonsamtaler vi har haft igennem sønnens folkeskoletid, med diverse lærere, som tydeligt mente at vi burde tage os sammen i opdragelse af vores søn, kunne jeg lige se i ånden at det blev en lignende samtale.

Men heldigvis - hun ville bare sikre sig at vi vidste, at vi var velkomne til skolens 10 års jubilæum - og i øvrigt glædede sig til at hilse på os..... Puha - vi har nu mailet og tilmeldt os.

Det sure med det søde......

Et knæ der driller har slået mig en del ud af kurs, jeg sidder her i sofaen og prøver at undgå at knæet hæver mere end det allerede er hævet.

180px-Olympic_flag_svg by Lonehh.



Godt at jeg er lidt af en sportsidiot og at jeg bliver begavet med OL-sport på TV, istedet for langtrukne, og meget ens amerikanske serier og komedier som tilsyneladende fylder dagtimernes sendeflade på mange af programmerne......

Lige nu står den på håndboldherreben og selv med Knudsen ude, er det slet ikke så ringe..... :-) I skrivende stund har Hans Lindberg meldt sig ind i turneringen og i øjeblikket har vores herrer halvanden ben i kvartfinalerne 23-19 og 5 minutter igen. Kom så drenge :-D

Dagen har også bragt en endelig afgørelse på gulddramaet, og heldigvis er guldet tildelt 49'eren og cyklingen er blevet forsølvet - Stort tillykke med medaljerne.

Det er nu sjovest at se det hele live :-)

Tilføjelse: Yes Håndboldherrerne er videre i Kvartfinalen :-)

15. august 2008

Simpelt regnestykke

"far - jeg skal bruge nogle almindelig batterier?"

"Jeg har ingen!!!"

"Jamen jeg skal kun bruge to"

:-D

Ergo er 0 + 0 = 2 eller hvad?

10. august 2008

På slut-ferie

Datteren er smuttet op til Bedste og Bedstefar, for at få de allersidste feriedage til at gå.

Vi har ikke hørt en lyd fra hende, siden i torsdags - nu frygter vi der kommer en over-forkælet datter retur, med risiko for at alt opdragelse må påbegyndes påny :-D

Mon ikke hun hygger sig gevaldigt ;-)

Sommerhygge i aspergernetværket

For os var det vigtigt at komme i kontakt med andre asperger-forældre, da vi fik diagnosen - vi stod på bar bund med den verden og især havde jeg brug for at snakke med andre forældre, som kunne nikke genkendende til den måde vores søn reagerer på.

Vi meldte os inde i autismeforeningen og derigennem kom vi i kontakt med, nogle andre aspergerforældre. To af parrene har været gennemgående, nogle er kommet til og nogle er hoppet fra. Vi har meget glæde af samværet, og selv om sønnen nærmer sig de 18 år, har vi besluttet at blive i gruppen.

Netværksgruppen var samlet i går, vi havde sat hinanden i stævne til sommerhygge - medbring en ret hver og kunne vi bare håbe at der ikke var 5 x kold kartoffelsalat med frikadeller ;-) Det var der heldigvis ikke. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor snakken går fra først til sidste og både aspergersyndrom og slægtsforskning er en del af snakkerierne.

Det sjove er så at en af de andre forældre også slægtsforsker - og ham har vi lige fundet ud af, at både  manden og jeg fælles aner med....... Noget med en fælles tip-tipoldeforældre..... Så det var "næsten" sommerhygge i familiens skød :-D

5. august 2008

Øv altså

Jeg havde det godt nok på fornemmelsen......

Hele sommeren har mit knæ drillet mig, men flytning og haveanlæg har gjort at jeg har udskudt lægebesøget...... Men her i weekenden blev det for meget og en tur til lægen i dag, bekræftede min mistanke.

Hun tror min menisk er røget og jeg skal skannet og hvis det er hold i mistanken, skal jeg opereres - heldigvis er det ikke verdens største indgreb. Det der er træls er ventetiden. I Nordjylland er der 15 uger ventetid bare for at komme til forundersøgelsen - derefter yderligere 16 uger før man foretager den ambulantebehandling....... Så kan vi vist ligge tid til ventelisterne på grund af strejken....... Mon ikke jeg er klar til kamp om et års tid.

Jeg er heldigvis ikke sygemeldt, men kan sagtens arbejde, idet omfang jeg kan holde det ud.

1. august 2008

En epoke er slut.


Det var så det.... Huset som mine forældre har boet i de sidste 31 år, er nu solgt og den 15. august flytter en ny familie ind i huset. Der kommer igen børn i huset, og alkoven i værelset, vil igen blive en charmerende del af et børneværelse. I haven vil der igen være børnelatter. Sådan skal det være.....


Mine forældre har haft en god tid i huset, men nu er tiden kommet, hvor de må videre. De er flyttet i lejlighed og vi forsøger at få skik på det hele, men det tager sin tid.


I dag flyttede vi det sidste fra huset og jeg må tilstå at jeg, trods alt havde svært ved at gå rundt i det tomme hus. Det var en underlig tanke, at jeg ikke mere skal komme i huset og besøge mine forældre. Men jeg tror de bliver glade for det nye. og fremtiden er vigtigere end at hænge i noget som kan blive for besværligt.


I morgen skriver de under hos mægleren og livet drejer i en ny retning.